Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

 322 Historisk Geologi over opstod disse Kæmpeformer blandt Pattedyrene, kan der næppe nok opstilles en Gisning om, men det er sikkert nok, at Kæmpeformerne har levet og atter efter en Tids Forløb omformedes, døde ud og gav Plads for Dyreformer af Størrelse som de nulevende og nærbeslægtet med disse. For Australiens Ved- kommende kan man paavise, at der har fundet en lignende Omdannelse af Dyreverdenen Sted, men af ejendommelig ensidig Art. Ved Kridttidens Slutning var Australien befolket af store Krybdyr af de samme Slægter, tildels de samme Arter som i Europa og den øvrige Verden. Paa Landjorden færdedes Dinosaurier og samtidig de smaa Pungdyr, i Luften gled smaa og store Flyveøgler rundt, og i Vandet svømmede Hvaløgler, Mosasaurier o. s. v. Ligesom i den øvrige Verden uddør disse store Øgler tilsyneladende overordentlig hurtigt, samtidig med at Pattedyrene tager til i Australien, men endnu er det kun Pungdyr og æglæggende Pattedyr, medens der i Europa og den øvrige Verden udvikles placentale Pattedyr af allehaande Ordener, i Begyndelsen Samleformer — Kollektivtyper— der snart adskiller sig i de nu bestaaende Ordener. Vi ser dog, at da der over hele den kendte Del af Jorden gik „en Luftning", der frembragte Kæmper i Dyreverdenen, naaede denne Luftning ogsaa til Australien og frembragte ligeledes der Kæmpe- former af Pattedyr. Man kender saaledes fra Australien den gnaverlignende Diprotodon australis, der omtrent var saa stor som en Elefant, desuden Rovdyr og Kænguruer af lignende Størrelse. Men ingen af disse Kæmpedyr naaede dog ud over Pungdyr-stadet, og da de uddøde og gav Plads for nye Former af mere praktiske Dimensioner, er de nye Former, der optræder, ogsaa Pungdyr, og først ved Europæernes voldelige Indgriben i Australiens Pattedyrfauna har dette Forhold forandret sig. Delvis den samme Betragtning kan gøres gældende for Fuglefaunaen, der dog er langt mindre stedbundet, for de lavere Dyr, saaledes for Øgler (Hatteria, Side 282), Padder, Fisk (Lungefisk, Ganoider) og for Plante- verdenen. Kænozoiske Dannelser. Aflejringerne fra Tidsrummet efter Kridttiden lige til den nuværende Tid sammenfattes i Almindelighed under Fællesbetegnelsen de kæno- zoiske Dannelser og deles i Tertiær- og Kvartærformationen. Navnene stammer fra ældre Tid, da man antog den palæozoiske Tid for at være det første Tidsrum — det primære — i hvilket Jordkloden havde huset levende Væsener. Den mesozoiske Tid blev derefter den sekun- dære, ovenpaa hvilken fulgte den tertiære og kvartære Tid. Senere er disse to Tidsrum, som nævnt, blevet sammenfattet under Navnet den kænozoiske Tid, men der er meget, der taler for, at der i Fremtidens Geologi atter vil ske en Adskillelse, saa at Tiderne, hvori de tertiære og kvartære Dannelser blev aflejret, vil blive helt adskilt og stillet som selvstændige „Tider“, ligeordnet med de azoiske, proterozoiske, palæo- zoiske og mesozoiske Tidsrum. Heri ligger dog ikke, at de først nævnte Tidsrum ligefrem kan maale sig i Længde med de sidst nævnte Tids- rum, da i hvert Fald baade den proterozoiske og den palæozoiske Tid sikkert nok har været af langt større Varighed end det kænozoiske Tids-