Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 414
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Historisk Geologi
323
rum. Dette Tidsrum maa dog antages at spænde over Aarmillioner, ad-
skilt i forskellige Perioder, i hvilke Naturforholdene har været højst for-
skellige. I Begyndelsen var Klimaet over den nordlige Halvkugle i Eu-
ropa og Nordamerika subtropisk eller varmt tempereret, og selv i
Grønland har der ligesom i Kridttiden vokset en Mængde Løvtræer og
andre Planter, der tyder paa en aarlig Middeltemperatur af c. 12°. Men
efterhaanden sank Temperaturen, og i Kvartærperioden indtraf den store
Istid, under hvilken Nordeuropa og Nordamerika blev dækket af en
uhyre Landis, hvorved alt levende indenfor det isdækkede Omraade
blev dræbt eller forjaget, og hvorved der i Egnene udenfor Landisens
Omraade, fx. i Frankrig kom til at herske ganske arktiske Klimatforhold
med tilsvarende Plante- og Dyreliv. Heri skete der atter en Forandring,
Indlandsisen afsmeltede og trak sig tilbage til nordligere Egne og til de
høje Fjeldtoppe, medens Landene gennem vekslende Hævninger og
Sænkninger opnaaede de nuværende geografiske Omrids.
Den kænozoiske Tid var ogsaa en urolig Tid med Hensyn til Jord-
skorpens Bevægelser. Foldningsprocessen, som i mesozoisk Tid synes at
være gaaet omtrent i Staa, tog nu atter fat med fornyet Kraft efter den
lange Hvile. I Europa skød saaledes frem Pyrenæerne, Alperne, Karpa-
terne og Apenninerne. I Asien bl. a. Kaukasus og Himalayas Bjerg-
knuder og i Afrika Atlasbjergene. I Amerika fremkom Andesbjergene
Tn. fl. Samtidig hermed skete der Spring, Forskydninger og Bristninger
i Jordskorpen paa mangfoldige Steder. Den vulkanske Virksomhed blev
sandsynligvis herved paa ny kaldt til Live og tog fat med en Voldsom-
hed, som man skal gaa helt tilbage til de palæozoiske Dage for at træffe
Magen til. Fra Grønland over Island, Færøerne, Hebriderne, Skotland
<og Irland gik en vulkansk Zone, hvorfra der skete vældige Udbrud, hvis
Resultat vi endnu ser i de flere tusind Meter mægtige Basaltlag i disse
Egne. Selv i Skaane fandtes Vulkaner, som udgød Lavamasser, der stiv-
nede til den skaanske olivinførende Basalt. Maaske fra disse Vulkaner
ä Skaane stammer de talrige Lag af vulkansk Aske, som træffes i visse
-af Danmarks og Nordtysklands tertiære Aflejringer. Gennem Mellem-
«uropa gik der fra Auvergne over Rhinprovinsen, Bøhmen, Sieben-
burgen og Ungarn et stærkt vulkansk Strøg, der talte en Mængde virk-
somme Vulkaner. Eftervirkningerne kan endnu spores i de varme Kilder
i disse Egne.
Tertiær formationen.
Ved Slutningen af Kridttiden skete der, som før omtalt, en Hævning
~af Havbunden i Nord- og Mellemeuropa, og meget af hvad der før havde
'været dækket af Havet, blev nu tørt Land. Endnu var der dog i Syd-
21*