Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Forfatter: K. Rørdam

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 414

UDK: 55 (48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 438 Forrige Næste
-i 324 Historisk Geologi england omkring London og i Frankrig omkring Paris Lavninger tilstede, hvori de tertiære Lag blev regelmæssigt aflejret. Man har kaldt disse nu udfyldte Lavninger for Londoner- og Pariser-Bækkenet. I visse Perioder af den tertiære Tid var disse Levninger adskilt fra hinanden ved Landdannelser og var delvis opfyldt af Ferskvandssøer og Sumpe, hvori der blev aflejret Ferskvandslag. I andre Perioder var Londoner- og Pariser-Bækkenet dækket af sammenhængende Vandmasser og stod i fri Forbindelse med de Havarme, der samtidig gik ind over Danmark og Nordtyskland. Man har paa disse Strækninger i England, Frankrig, Nordtyskland og Danmark en stor Afveksling af Ferskvands- og Salt- vandslag, som med større eller mindre Sikkerhed er indordnet under Tertiærformationens forskellige Afdelinger. I Londoner- og Pariser-Bæk- kenet og tildels ogsaa i Sydfrankrig tildrog de forsteningsførende tertiære Lag sig forholdsvis tidligt Opmærksomheden, da Lagene bliver teknisk udnyttet i Stenbrud og Lergrave og derved er blevet tilgængelige paa mange forskellige Steder. Man bør i denne Henseende særlig nævne den franske Palæontolog. G. P. Deshayes (1795—1875) som den, der i høj Grad bidrog til at skaffe Klarhed over Forsteningernes Art og Forekomst i Pariser-Bæk- kenets forskellige tertiære Lag. Han beskæftigede sig væsentlig med de skalbærende Molluskers Forekomst, medens hans tidligere omtalte be- rømte Landsmand Cuvier en Aarrække forud for D. havde fremdraget og bestemt Pattedyrlevningerne i tildels de samme Lag. I Hovedsagen paa Basis af Deshayes’ Undersøgelser fremsatte Ch. Lyell en Tredeling, af Tertiærformationen, ved hvilken han gik ud fra den relative Mængde af Skaldyrarter, som i de undersøgte Lag er overensstemmende med Nutidens Art. Lyell delte Tertiærformationen i Eocæn, Miocæn og. Pliocæn. I Eocæn var omtrent 3% af Arterne overensstemmende med Nutiden, i Miocæn omtrent 19% og i Pliocæn omtrent 52%. Som det var at vente, har senere mere fuldstændige Undersøgelser vist, at Lyell’s. og Deshayes’ Procenttal maatte forandres noget, og tillige er der mel- lem Eocæn og Miocæn blevet indskudt en stor Afdeling Oligocæn,, men endnu staar i Principet Lyell’s Inddelinger ved Magt, saa at Ter- tiærformationen falder i nedennævnte Afdelinger, hvoraf den sidst an- førte er den underste og ældste, den først anførte den øverste og yngste. Afdelingerne er altsaa: | 4 Pliocæn _ . 3 Miocæn Tertiærformationen 2 Oligocæn 1 Eocæn.