Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

-i 324 Historisk Geologi england omkring London og i Frankrig omkring Paris Lavninger tilstede, hvori de tertiære Lag blev regelmæssigt aflejret. Man har kaldt disse nu udfyldte Lavninger for Londoner- og Pariser-Bækkenet. I visse Perioder af den tertiære Tid var disse Levninger adskilt fra hinanden ved Landdannelser og var delvis opfyldt af Ferskvandssøer og Sumpe, hvori der blev aflejret Ferskvandslag. I andre Perioder var Londoner- og Pariser-Bækkenet dækket af sammenhængende Vandmasser og stod i fri Forbindelse med de Havarme, der samtidig gik ind over Danmark og Nordtyskland. Man har paa disse Strækninger i England, Frankrig, Nordtyskland og Danmark en stor Afveksling af Ferskvands- og Salt- vandslag, som med større eller mindre Sikkerhed er indordnet under Tertiærformationens forskellige Afdelinger. I Londoner- og Pariser-Bæk- kenet og tildels ogsaa i Sydfrankrig tildrog de forsteningsførende tertiære Lag sig forholdsvis tidligt Opmærksomheden, da Lagene bliver teknisk udnyttet i Stenbrud og Lergrave og derved er blevet tilgængelige paa mange forskellige Steder. Man bør i denne Henseende særlig nævne den franske Palæontolog. G. P. Deshayes (1795—1875) som den, der i høj Grad bidrog til at skaffe Klarhed over Forsteningernes Art og Forekomst i Pariser-Bæk- kenets forskellige tertiære Lag. Han beskæftigede sig væsentlig med de skalbærende Molluskers Forekomst, medens hans tidligere omtalte be- rømte Landsmand Cuvier en Aarrække forud for D. havde fremdraget og bestemt Pattedyrlevningerne i tildels de samme Lag. I Hovedsagen paa Basis af Deshayes’ Undersøgelser fremsatte Ch. Lyell en Tredeling, af Tertiærformationen, ved hvilken han gik ud fra den relative Mængde af Skaldyrarter, som i de undersøgte Lag er overensstemmende med Nutidens Art. Lyell delte Tertiærformationen i Eocæn, Miocæn og. Pliocæn. I Eocæn var omtrent 3% af Arterne overensstemmende med Nutiden, i Miocæn omtrent 19% og i Pliocæn omtrent 52%. Som det var at vente, har senere mere fuldstændige Undersøgelser vist, at Lyell’s. og Deshayes’ Procenttal maatte forandres noget, og tillige er der mel- lem Eocæn og Miocæn blevet indskudt en stor Afdeling Oligocæn,, men endnu staar i Principet Lyell’s Inddelinger ved Magt, saa at Ter- tiærformationen falder i nedennævnte Afdelinger, hvoraf den sidst an- førte er den underste og ældste, den først anførte den øverste og yngste. Afdelingerne er altsaa: | 4 Pliocæn _ . 3 Miocæn Tertiærformationen 2 Oligocæn 1 Eocæn.