Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 414
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
-i
324 Historisk Geologi
england omkring London og i Frankrig omkring Paris Lavninger tilstede,
hvori de tertiære Lag blev regelmæssigt aflejret. Man har kaldt disse
nu udfyldte Lavninger for Londoner- og Pariser-Bækkenet. I visse
Perioder af den tertiære Tid var disse Levninger adskilt fra hinanden
ved Landdannelser og var delvis opfyldt af Ferskvandssøer og Sumpe,
hvori der blev aflejret Ferskvandslag. I andre Perioder var Londoner-
og Pariser-Bækkenet dækket af sammenhængende Vandmasser og stod
i fri Forbindelse med de Havarme, der samtidig gik ind over Danmark
og Nordtyskland. Man har paa disse Strækninger i England, Frankrig,
Nordtyskland og Danmark en stor Afveksling af Ferskvands- og Salt-
vandslag, som med større eller mindre Sikkerhed er indordnet under
Tertiærformationens forskellige Afdelinger. I Londoner- og Pariser-Bæk-
kenet og tildels ogsaa i Sydfrankrig tildrog de forsteningsførende tertiære
Lag sig forholdsvis tidligt Opmærksomheden, da Lagene bliver teknisk
udnyttet i Stenbrud og Lergrave og derved er blevet tilgængelige paa
mange forskellige Steder.
Man bør i denne Henseende særlig nævne den franske Palæontolog.
G. P. Deshayes (1795—1875) som den, der i høj Grad bidrog til at
skaffe Klarhed over Forsteningernes Art og Forekomst i Pariser-Bæk-
kenets forskellige tertiære Lag. Han beskæftigede sig væsentlig med de
skalbærende Molluskers Forekomst, medens hans tidligere omtalte be-
rømte Landsmand Cuvier en Aarrække forud for D. havde fremdraget
og bestemt Pattedyrlevningerne i tildels de samme Lag. I Hovedsagen
paa Basis af Deshayes’ Undersøgelser fremsatte Ch. Lyell en Tredeling,
af Tertiærformationen, ved hvilken han gik ud fra den relative Mængde
af Skaldyrarter, som i de undersøgte Lag er overensstemmende med
Nutidens Art. Lyell delte Tertiærformationen i Eocæn, Miocæn og.
Pliocæn. I Eocæn var omtrent 3% af Arterne overensstemmende med
Nutiden, i Miocæn omtrent 19% og i Pliocæn omtrent 52%. Som det
var at vente, har senere mere fuldstændige Undersøgelser vist, at Lyell’s.
og Deshayes’ Procenttal maatte forandres noget, og tillige er der mel-
lem Eocæn og Miocæn blevet indskudt en stor Afdeling Oligocæn,,
men endnu staar i Principet Lyell’s Inddelinger ved Magt, saa at Ter-
tiærformationen falder i nedennævnte Afdelinger, hvoraf den sidst an-
førte er den underste og ældste, den først anførte den øverste og yngste.
Afdelingerne er altsaa:
| 4 Pliocæn
_ . 3 Miocæn
Tertiærformationen
2 Oligocæn
1 Eocæn.