Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Forfatter: K. Rørdam

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 414

UDK: 55 (48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 438 Forrige Næste
 Historisk Geologi 325 Navnene stammer fra Græsk og hentyder til den større eller mindre Mængde af nye Dyr, der optræder i de forskellige Afdelinger*). Det er altsaa egentlig Skaldyrene, der har givet Anledning til Gen- nemførelsen af de anførte Inddelinger, men det er dog særlig Patte- dyrene, der tiltrækker sig Opmærksomheden i Tertiærtiden og giver denne Tidsperiode sit Særpræg, ligesom Krybdyrene gav den mesozoiske Tid. Som tidligere anført, kan man føre Pattedyrenes Optræden langt tilbage, i det mindste til Begyndelsen af den mesozoiske Tid, men bort- set fra nogle usikre Fund af Insektædere fra Slutningen af denne Tids- periode er det udelukkende Levninger af Pungdyr (og Kloakdyr), som kendes. Men straks i Begyndelsen af Tertiærtiden forandredes dette Forhold, og de placentale Pattedyr bliver nu de ganske overvejende, og bortset fra Australien, der, som tidligere omtalt, har en Særstilling, uddør Pungdyrene i den øvrige Del af Verden, med Undtagelse af ganske enkelte Former, der endnu er bevaret i Sydamerika og enkelte andre Steder. Medens man med forholdsvis stor Sikkerhed kan aflede Fuglene fra Kryb- dyrene, Krybdyrene fra Padderne og Padderne fra Lungefisk og Ganoider eller fra disse Fisks fælles Stamform^ er Palæontologerne endnu uenige om, hvorvidt de placentale Pattedyr nedstammer fra Pungdyrene, eller disse ikke snarere er at betragte som et ejendommeligt Sideskud paa den oprindelige Pattedyrstamme. De placentale Pattedyr adskiller sig fra Pungdyrene bl. a. ved, at deres Unger i Fostertilstanden i Moderdyrets Bør er forbundet med Moderen ved en Pla- centa eller Moderkage, der i Reglen afstødes og udføres efter Ungernes Fødsel. Ungerne af de placentale Pattedyr kommer til Verden i mer eller mindre fuld- færdig Tilstand, medens Pungdyrenes Unger ofte er meget ufærdige ved Fødse- len og i lang Tid maa forblive i „Pungen“, en Hudpose uden paa Moderens Underliv. Hos de æglæggende Pattedyr bliver Myrepindsvinets Unger, efter at være kommet ud af Ægget, optaget i en lignende Hudpose, medens Næbdyrets Unge efter at være udruget, dier Moderen, der ikke har nogen Pung, maaske fordi den er et Vanddyr. M. Neumayr deler de placentale Pattedyr i 11 Ordener. 1. Hvaldyr. 7. Hyrakoider (kun en enkelt Slægt, 2. Gumlere (Edentater). Klippegrævlingen Hyrax). 3. Gnavere. 8. Hovdyr (herunder ogsaa Søkøer). 4. Insektædere. 9. Elefanter (Snabeldyr). 5. Flagermus. 10. Halvaber (Lemurer). ■6. Rovdyr (herunder ogsaa Sæler). 11. Primater (ægte Aber og Mennesker). Antallet af „Ordener“ er noget forskelligt hos de forskellige ledende Zoologer ■og Palæontologer, da nogle fx. opstiller Søkøer (Sirener) og Sæler hver for sig i sin særskilte Orden, andre regner Mennesker for en særlig Orden Honw, atter -andre regner Hyrax, Klippegrævlingen, for en Underorden, snart henhørende under Hovdyrene, snart under Gnaverne. I palæontologisk Henseende er disse *) Pliocæn — mere ny; Miocæn = mindre ny; Oligocæn —- kun lidt ny; Eocæn = det nye begynder (Eos = Morgenrøde).