Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

328 Historisk Geologi hippus fra Begyndelsen af Miocæn; c Miohippus eller Anchitherium fra senere Miocæn; d Protohippus fra Pliocæn; e Equus den nulevende Hest. Som man vil se af Fig. 199, nærmer Fodformerne sig mere og mere til den nulevende Hests Hov, jo længere frem i Tiden man kom- mer. Samtidig hermed foregaar lignende Omdannelser af Tænderne og de øvrige Skeletdele og følgelig ogsaa i Dyrenes ydre Form og Udseende. Denne Udvikling og Differentiering i forskellige Former med et gennem Tiderne stedse mere uddybet Særpræg kan paavises baade hos Fig. 200. Hjerneskallen med indtegnet Hjerne af a Hesperornis fra Kridttiden; b Colymbus fra Nutiden. Planter og Dyr af alle Klasser, men sam- tidig er der hos de fleste Dyreformer fore- gaaet en betydelig fremadskridende Udvik- ling af paagældende Dyrs Forstandsevner. Man er nemlig i Stand til ved mange Hovedskaller at tage en Afstøbning af Hjernekassens indvendige Hulrum og saa- ledes faa en tro Gengivelse ikke alene af Hjernens Størrelse, men til en vis Grad ogsaa af dens Bygning. Man kan herved iagttage, at ikke alene tager Hjernernes relative Størrelse meget betydelig til, men tillige bliver deres Bygning mere og mere sammensat, efterhaanden som Tiden gaar, og Udviklingen skrider fremad. Sammen med den mere fuldkomne fy- siske Bygning gik der altsaa en tilsvarende aandelig Fuldkommengørelse. Dette gæl- der for saa godt som alle Dyreformers Vedkommende, hvor de palæontologiske Fund er tilstrækkelig oplysende til, at man kan studere Forholdene i deres Enkeltheder. Marsh har saa- ledes vist, at fx. en nulevende Krokodile har en forholdsvis langt større og mere sammensat Hjerne end dens Forfædre i Kridt- og Tertiærtiden. Det gælder for Fuglenes Vedkommende og illustreres ved Fig. 200, der gengiver Kraniet med indtegnet Hjerne (a) af Hesperornis (sml. Side 316, Fig. 189) fra Kridttiden og til Sammenligning b Kraniet af en nulevende Lom Colymbus, en Fugleslægt, der fører et dykkende og fiskende Liv, ganske svarende til det Levesæt, Hesperornis upaatvivlelig har ført i Kridttiden. Man ser, hvor langt større og mere udviklet den nulevende Loms Hjerne er i Sammenligning med Hesperornis’ Hjerne. For Pattedyrene gælder ganske lignende Forhold, som det vil frem- gås ved Betragtning af Fig. 201, der efter Marsh fremstiller Hoved- skallen med indtegnet Hjerne af a den miocæne Elotherium, b den