Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 414
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
336
Historisk Geologi
af forskellige Forskere opført paa temmelig forskellige Steder blandt
Pattedyrene, snart som en selvstændig Orden, snart som en Underorden
eller Familie af andre Ordener. En Slægt Halitherium fra Europas
miocæne Lag havde Spor af Baglemmer i meget rudimentær Form. Nu
viser det sig i Følge Osborn ved Fundene fra Libyen, at Søkøerne Eosi-
renia i Eocæntiden havde fire Lemmer ligesom andre Pattedyr. De maa
utvivlsomt anses for at nedstamme fra de samme Forfædre som Elefan-
terne, hvad den berømte franske Palæontolog H. de Blainville (1778—-
1850) havde udtalt endog længe før Darwin havde fremsat sin Nedstam-
ningslære.
Af særlig Betydning er de libyske Fund af tidlige Elefantformer. Om
disse kan væsentlig efter C. W. Andrews meddeles følgende18):
Elefanterne Proboscidea (Snabeldyrene) udgør nu en af de mest iso-
lerede Grupper af Pattedyr, der vel i Almindelighed henføres under
Ungulata (Hovdyrene), men som dog i høj Grad adskiller sig fra de
andre Dyreformer af denne Orden. De udmærker sig ved, at de i nogle
Henseender, fx. m. H. t. deres betydelige Størrelse og ejendommelige
Tandforhold viser sig at være højt specialiserede Former, medens de i
andre Henseender, fx. m. H. t. Bygningen af deres Fødder staar paa et
meget primitivt Stade. Udviklingshistorien for en saadan isoleret Dyre-
gruppe frembyder særlig Interesse, da Dyrenes Ejendommeligheder gør
det forholdsvis let at følge deres Udviklingsgang, uden Frygt for at
blande dem sammen med lignende Former af andre Arter. Hertil kom-
mer, at man netop hos Snabeldyrene er i Stand til at føre Udviklingen
tilbage gennem en lang Række Former. De tidligste Former, som man
indtil for kort Tid siden havde Kundskab om, stammede fra de underste
miocæne Lag i Frankrig, hvor de var repræsenteret ved mindst to
Arter: Dinotherium Cuvieri og Tetrabelodon angustidens*}. I noget senere
Lag træffer man derimod flere andre Arter af Slægterne Dinotherium
og Tetrabelodon**} mange Steder i Europa og helt Øst paa i Indien.
Tetrabelodon er ogsaa fundet i Marokko og i Libyen. Gruppen Masto-
don, hvortil Tetrabelodon hører, synes at have naaet Nordamerika i
Løbet af Miocæntiden, da de først forekomne Arter er fundet i de øvre
miocæne Lag i Montana, medens man ikke har fundet Dinotherium i
Amerika***). Først i Pliocæntiden trængte Mastodonterne ned ogsaa i
*) Andrews giver forskellige Grunde, hvorfor han mener, at Navnet Tetra-
belodon angustidens bør foretrækkes for den fra Cuvier stammende Betegnelse
Mastodon angustidens.
**} Baade Dinotherium og Tetrabelodon vil blive nærmere omtalt i det
følgende.
***) Mastodonten eller Ohiodyret er særlig blevet bekendt ved Buffon’s
Undersøgelse af en Del Knogler, der var samlet 1739 af den franske Officer