Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Historisk Geologi 337 Sydamerika. Man har altsaa hverken i Europa, Asien eller Amerika fundet Levninger af Proboscidea i Lag, der er ældre end Miocæn, hvad der viser, at denne Gruppe ikke oprindelig kan stamme fra disse Lande, men maa være opstaaet andet Steds. Det samme gælder om forskellige andre Familier, som kommer til Syne i europæiske Lag fra Miocæn- tiden, saasom Giraffer, Antiloper, Hyracoidea i Slægt med Hyrax (Klippe- grævlingen), Orycteropus (Jordsvinet) og visse Abeformer. Uafhængig af hinanden har Osborn, den schweitziske Palæontolog H. G. Stehlin og Svenskeren T. Tullberg fremsat den Teori, at i alt Fald nogle af disse Dyreformer maa stamme fra Afrika. Osborn viser, at Ud- vandringen fra Afrika til Eurasien (Europa-Asien) maa være foregaaet i forskellige „Træk“, navnlig ved Slutningen af Eocæntiden, atter i Be- gyndelsen af Miocæntiden og atter i Begyndelsen af Pliocæntiden. Samtidig hermed skete „Træk“ i modsat Retning, hvorved fx. Kamel- og Hesteformer, der var opstaaet i Nordamerika, spredtes ud over Asien og Europa. Man har sat disse Udvandringer i Forbindelse med de Land- broer, som dannedes ved de store Jordskorpebevægelser, som foregik i disse Tider, hvorved bl. a. Alperne opstod. Til andre Tider var Land- broerne borte, d. v. s. dækket af Havet. Andrews viser, at denne Teori om Elefanternes og de andre Dyre- formers Udbredelse fra „det æthiopiske Skabelsescentrum“ har faaet en fuldkommen Bekræftelse gennem Opdagelserne af et Antal hidtil ukendte meget tidlige Former af Proboscidea, som man har gjort i Løbet af 1901 —1903 i de mellemste og underste eocæne Lag ved Fayum. Disse tidlige Former af Snabeldyr findes sammen med Levningerne af mange andre Pattedyr, særlig af tidlige Hyracoider og tillige sammen med for- skellige mærkelige Krybdyr. Blandt de fundne Former kan særlig næv- nes forskellige Arter af Slægten Moeritherium (efter Søen Møris) fra de mellemste eocæne Lag og Palaeomastodon (den gamle M.) fra de øvre eocæne Lag. Efter alt, hvad der foreligger, mener Andrews og Osborn, at man her har nogle af de direkte Stamformer til Mastodonter og Elefanter. Fra Cuvier’s Tid har man vidst, at den miocæne Tetra- belodon angustidens var nær beslægtet med de senere forekommende forskellige miocæne, pliocæne og yngre Mastodontarter og de forskellige Mammuter og Elefantarter. Andrews viser nu, at Tetrabelodon tillige opad i Stamtavlen staar i nært Slægtskab med den ældre Palaeomastodon beadnelli, og at denne atter er knyttet til den endnu ældre noget fjernere Longueil ved Ohiofloden. Buffon viste, at Dyret var en Elefantart. Senere er der fundet mange Levninger af andre Arter. De sidste er sandsynligvis uddøde, efter at Indianerne havde befolket Amerika ved Istidens Slutning. De levede ligesom den europæisk-asiatiske Mammut af Naaletræernes Kviste. 22