Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

340 Historisk Geologi trent som en Tapir, men har ikke været ulig en Spidsmus i Udseende. Øjeaab- ningerne var dog anbragt meget langt fremme i Kraniet, hvad der i Forbindelse- med Næseaabningernes Form og Beliggenhed viser, at Dyret næppe havde nogen egentlig Snabel, men vel en bevægelig Tryne. Det havde 4 Fortænder baade i Over- og Underkæben, hvoraf de yderste ragede frem som Hugtænder. I hver Kæbehalvdel havde det baade i Over- og Underkæbe 3 uægte og 3 ægte Kind- tænder. Fødderne har vistnok lignet Tapirens. I Skelettets Bygning er der iøvrigt flere mærkelige Lighedspunkter mellem Moeritherierne og de tidligste Former af Sirenia, Søkøerne, hvad der, som omtalt, utvivlsomt viser, at disse Dyr maa. have haft en fælles Stamform. Fra øverste eocæne Lag: Palaeomastodon beadnelli, Andrews (Fig. 207 b, 208 b). Den var betydelig, større end Moeritherium. Øjeaabningerne er rykket længere tilbage, hvad der i Forbindelse med andre Ejendommeligheder viser, at Dyret maa have haft en kortere Snabel. Det havde baade i Over- og Underkæben kun to til Hug- eller Stødtænder omdannede Fortænder. I hver Kæbehalvdel havde det i Overkæben. 3 uægte og 3 ægte Kindtænder, i Underkæben 2 uægte og 3 ægte Kindtænder.. Fødderne har været omtrent som Elefanternes Fødder. Fra mellemste miocæne Lag: Tetrabelodon angustidens, Cuvier (Fig. 207 c, 208 c). Dyret har utvivlsomt haft en virkelig Snabel. I Overkæben bar det to lange Stødtænder, i den mær- kelige niptangformede Underkæbe to kortere fremragende Fortænder. Det fuld- voksne Dyr havde kun to ægte Kindtænder baade i Over- og Undermunden. Halsen var noget længere og bevægeligere end hos de nulevende Elefanter, som Dyret iøvrigt formentlig har lignet i det Ydre. Fra pliocæne og yngre Lag kendes flere Arter af Mastodonter, som viser alle Overgange fra Tetrabelodon til de nulevende Elefanter. Et Par Eksempler kan anføres. Fra øvre miocæne Lag: Mastodon longirostris. Kaup. Med to lange Stødtænder i Overkæben, medens. Underkæbens Stødtænder er svundet meget stærkt ind. Fra pliocæne Lag: Mastodon avernensis. Croiz. Mangler ganske Stødtænderne i Underkæben ligesom de senere Former. Fra pleistocæne Lag: Mastodon arnericanus, Cuvier (Fig. 207 d, 208 d). Hjerneskallen og Stød- tænderne, der kun findes i Overkæben, ligner meget Elefanternes, men i hver Kæbehalvdel er der baade i Over- og Underkæben hos de udvoksede Dyr to knudrede ægte Kindtænder. Dyret har været fuldstændig elefantlignende, men var lidt mere lavbenet og lidt mindre korthalset.