Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

342 Historisk Geologi I Schweitz findes iøvrigt op til 2000 M. mægtige oligocæne Lagv som gaar under Navnet Melasse. Herimellem findes urene Kalklag og brogede Mergellag, men den egentlige Molasse er hovedsagelig en blød Sandsten*) dels af marin Oprindelse, dels dannet i Brakvand og Fersk- vand. I Saltvandslagene findes Nummuliter og marine Bløddyrskaller, i Ferskvandslagene mange Plantelevninger, der tyder paa et tropisk Klima. I Italien naar tilsvarende marine oligocæne Lag en Mægtighed af over 4000 M. Lignende Lag findes i Pyrenæerne, i Karpatherne og langs Kysterne af hele den Strækning, der blev beskyllet af det ter- tiære Middelhav Thetys (Side 335). I Nordtyskland findes oligocæne Dannelser udbredt over Hundrede Tusinde Kvadratkilometer, hvor de slutter sig nær til de efterfølgende miocæne Aflejringer. Lagene bestaar dels af Kvartsitkonglomerater, dels af Glimmersand og Glimmerler, der ikke sjældent gaar over til sortfarvet „AlunjordInd mellem disse Lag findes over store Strækninger Brun- kullag, hvorfor disse Dannelser ogsaa bærer Navnet den nordtyske Brun- kulformation. Lagene er udbredt over hele Nordtyskland og gaar Nord paa op i Danmark, medens Grænserne mod Syd er tunget ud i tre store Bugter, der skyder sig ind i de højere liggende ældre Dannelser**). Brunkulformationen i disse Egne er dannet i en Lavning, hvor Strandlinjen gennem de lange oligocæne og miocæne Tidsrum snart har ligget højere, snart lavere, saa at Strækningerne til Tider har været dækket af et lavvandet Hav, hvori en Mængde forskellige Skaldyr og andre Havdyr trivedes fortræffeligt. Til andre Tider havde Havet trukket sig tilkage, og Nordtyskland dannede et tildels sumpigt Lavland med en rig tropisk eller subtropisk Plantevækst og et myldrende Dyreliv. Den jævnlige Veksling af Saltvands- og Ferskvandslag er derfor meget karak- teristisk for den nordtyske Brunkulformation. Selve Brunkullagene er dels Lignit, d. v. s. træagtige Brunkul dannet af tidt meget store flad- trykte Træstammer, som af Floder er ført ud som Drivtømmer, der har fundet en Hvileplads i de marine Lag. Dels er Brunkullagene lige- *) Molasse, egentlig Mollasse, er et schweitzisk Lokalnavn, der netop hen- tyder til Stenens Blødhed. Nogle af Molasselagene er af miocæn Alder. Sammen med Molasselagene findes Nagelfluh (Side 87) Rullesten af Alpernes ældre Stenarter fast sammenkittet til et Konglomerat. **) 1. Mod Vest den rhinske Bugt, som Syd for Bonn har beskyllet Foden af de rhinske Skiferbjerge og mod Nord og Vest staaet i Forbindelse med Tertiærhavet i Holland og Belgien. 2. I Midten den thuring-sachsiske Bugt, som mellem Halle og Wurzen skyder sig langt mod Syd i Thuringen og er rig paa Brunkullag. 3. Mod Øst den schlesiske Bugt i Oderomraadet nær Liegnitz og Bres- lau, ligeledes med mange Brunkullag.