Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Historisk Geologi 349 Tidspunkt i Tertiærtiden mellem Eocæn og Oligocæn løsrevet fra Afrika, og Dyrene har siden den Tid i Hovedsagen været henvist til at leve deres eget Liv uden nye Impulser andet Steds fra. Miocæn. Baade Londoner- og Pariser-Bækkenet var i Begyndelsen af Miocæntiden blevet tørt Land, medens Havet endnu gik ind i flad- vandede Bugter omkring Loires og Garonnes nuværende Floddale. Her findes derfor marine og miocæne Aflejringer med en Mængde Levninger af Mollusker og andre Havdyr. I Nordtyskland, Holland og Danmark fortsattes Aflejringen af Brunkulformationens Lag, dels virkelige Brun- kullag, dels Glimmersand, Glimmerler og Alunjord. I Sydeuropa fort- sattes de allerede tidligere indledede stærke Foldninger og Forskyd- ninger, hvorved Alperne rejste sig, samtidig med at Molasseaflejringen fortsattes i det tilgrænsende Hav. I Slutningen af Miocæntiden var baade Alperne og Apenninerne hævet op mindst til de nuværende Højder. I Kaukasus blev de i Begyndelsen af Miocæntiden aflejrede Lag i Slut- ningen af samme Periode hævet op til 2000 M. Højde, hvad der kan give et Begreb om de uhyre lange Tidsrum, en saadan Jordperiode spænder over, da den Art Bjergkædedannelser, som skyldes Foldnings- processerne i Jordskorpen, gaar overordentlig langsomt for sig. Miocæne Lag, der bærer Vidnesbyrd om en rig Plantevækst med mange Løv- træer, der tyder paa varme Klimatforhold, er fundet mange Steder i Po- larlandene: paa Spitsbergen, Grønland, Grinnell-Land (81° 45' n. Br.)> medens mærkelig nok Beskaffenheden af miocæne Planter i Alaska, Kamschatka og Japan synes at tyde paa et betydelig koldere Klima paa den Side af Jorden. Undersøgelserne i disse Egne er dog næppe endnu saa fuldstændige, at man tør bygge helt sikre Slutninger paa disse Fund med Hensyn til den miocæne Nordpols Beliggenhed. I Ame- rika findes miocæne marine Lag op til over 2000 Meters Mægtighed. Indblandet i disse Lag findes vulkanske Udbrudsprodukter, hvad der viser, at der samtidig med disse Lags Aflejring fandt en stærk vulkansk Virksomhed Sted. Det giver sig ogsaa tilkende i Basaltstrømme og Dækker, Obsidian, Pimpsten og Lavalag fra miocæn Tid. Flere Steder er de marine miocæne Lag nu hævet op til 1000 M. Højde og der- over. Inde i Landet i Nordamerika findes store Landdannelser og Ferskvandslag, som har ydet mange Plante- og Dyrelevninger af stor Interesse. Mod Slutningen af Miocæntiden var der Landforbindelse mellem alle Fastlandene med Undtagelse af Australien. I Fig. 215 er efter Osborn givet en Kaartskitse af den omtrentlige Fordeling af Hav og Land paa dette Tidspunkt. Ved disse Landhævninger dannede der sig flere Steder Laguner, hvori der skete Udskillelse af Stensalt. Saa-