Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

356 Historisk Geologi i Miocæntiden. Det sorte Hav, det kaspiske Hav og Aralsøen er at anse som Rester af dette Indhav, som til Tider har været et stort sammen- hængende Hav, til andre Tider Saltsøer adskilt ved Saltsumpe og Saltstepper. Nordamerikas geografiske Omrids i Pliocæntiden var ligeledes i Fig. 216. Fordelingen af Hav og Land i Pliocæntidens Begyndelse. De med punkterede Linjer betegnede Strækninger var tildels dækket med Saltsøer eller Saltsumpe. De med fuldt optrukne Linjer betegnede Stræk- ninger var dækket af Havet (efter A. de Lapparent). Hovedsagen det samme som nutildags. Pliocæne marine Dannelser findes navnlig langs Kysterne af den mexikanske Havbugt op i Missis- sippi’s Floddal og langs Vestkysten, medens der inde i Landet mange Steder findes pliocæne Lag opstaaet i Ferskvandssøer eller Saltsøer Langs Vestkysten, hvor der er foregaaet en Hævning, viser de marine Lag sig at være af en meget betydelig Mægtighed. Saaledes findes paa Kysten af den californiske Halvø og nær San Francisco marine pliocæne Lag af en samlet Mægtighed af over 4000 M., hvad der giver en lille Forestilling om de geologiske Tidsrums umaadelige Længde, skønt man ellers vilde være tilbøjelig til at anse Pliocæn for en af de korteste Perioder indenfor Tertiærtiden.