Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

370 Historisk Geologi til samme Forhold*), men uddyber dog ikke Spørgsmaalet yderligere. F. Johnstrup, der fra Forchhammers Død i 1865 til henimod Aarhun- dredets Udgang var den ledende Geolog i Danmark, ses allerede paa Naturforskermødet 1868 i Kristiania at være en erklæret Tilhænger af Isteorien og bidrog ikke lidt til at klare de glacialgeologiske Forhold i Danmark. Men saa stort et Hold havde den Lyellske Driftteori dog faaet over Sindene, at det selv for Johnstrup var vanskeligt ganske at slippe den fuldstændigt, de senere Geologers yngre baltiske Moræne var han saaledes mest tilbøjelig til at anse for en Ishavsaflejring ikke nogen egentlig Bundmoræne. I Norge og Sverig var Forskerne dog langt tidligere end i Danmark blevet overbevist om, at der havde været en Istid. Den udmærkede norske Geolog Th. Kjerulf (1825—1888) viste sig allerede i Slutningen af Halvtredserne at være ganske klar paa, at Skandinavien havde været dækket af en Indlandsis, og Kjerulf bidrog i fortrinlig Grad ved sine egne og sine Medhjælperes Undersøgelser til at klare de glacialgeolo- giske Forhold i Norge. I endnu højere Grad var Sverig Glacialstudiernes Arnested og kan fremvise en lang Række Forskere, der har indlagt sig berømte Navne paa disse Studiers Omraade. Sverig har saaledes fostret Otto Torell (1828—1900), der anvendte sin ved talrige Undersøgelser i Polarlandene og ved nutidige Isbræer hentede rige Erfaring til at klare Nordeuropas glacialgeologiske Forhold. Hovedresultaterne af sit Arbejde nedlagde han i sit i tre Afsnit udkomne Værk „Undersökningar öfver istiden“ (I 1872, II 1873, III 1887, i Öfvers. af kgl. Vet. Akad. Förh.). De tyske Geologer var endnu langt ned i Tiden hildede i den Lyellske Driftteori, men trods al den Uvilje og Vantro Torell i Begyndelsen mødte, havde han Dristighed nok til paa Trods af næsten alle Landets egne Geologer paa et Møde i Berlin den 3. Nov. 1875 med Bestemthed at hævde, at Overfladen af Muslingkalken ved Rudersdorf nær Berlin var afslebet og furet af en Nord**) fra kommende Gletscheris, som havde haft sit Ud- gangspunkt i Skandinavien, og at det tyske „Geschiebelehm“: det ste- nede Ler var Bundmorænen, samme Landis havde afsat. De erratiske Blokke var Moræneblokke ligeledes transporteret Nord fra ned over det tyske Lavland af Landisen. Torells Anskuelser betragtedes straks som „det rene Vanvidmen i Løbet af faa Aar slog Stemningen om, og i 1880 fejredes han med store Æresbevisninger af det samme Selskab. *) Fx. i 1851 hvor han omtaler et Fund af skurede Mammutknogler fra stenet Blaaler, der er lejret ovenpaa lagdelt Sand, hvad vi nu vilde kalde „yngre Mo- ræne ovenpaa Diluvialsand." **) Eller rettere N 55° O—S 55° V.