Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Historisk Geologi 369 Jordlagene bestaar i Hovedsagen af en ganske regelløs Sammenblanding af store og smaa Sten, Grus, Sand og fint Ler. Bestanddelene af disse Jordlag er ikke i mindste Maade sorteret efter Størrelse eller Vægtfylde, saaledes som de nødvendigvis maatte være det, hvis de, som Driftteorien fordrer, var aflejret i Havet. Men Studiet af de løse Jordlag var, da Driftteorien blev fremsat, ikke nær saa langt fremme som nutildags, og de fleste Geologer udenfor Danmark og Skandinavien bøjede sig derfor uden Kritik for Lyells store Autoritet. I Danmark, hvor netop Jordlagene fra Istiden frembyder megen In- teresse, men maaske ogsaa nok giver de vanskeligste Opgaver at løse, blev Lyell’s Driftteori egentlig aldrig antaget af de faa daværende Geo- loger. J. G. Forchhammer, der var nøje kendt med de danske Jordlag, saa, at vor almindeligste Jordart paa Øerne og i Østjylland Moræneleret — eller Rullestensleret, som han kaldte det, — ikke paa nogen Maade kunde anses for at være en Dannelse, som var opstaaet i Havet. Det var ganske usorteret og savnede Lagdeling, men til Forklaring af, hvorledes Moræneleret var opstaaet, udkastede Forchhammer en mær- kelig Hypotese. Han antog, at Leret var dannet af Dyndvulkaner, der fra Dybet havde løsrevet de Stenblokke, som findes i Leret, og medført Sandet og Leret som en dyndagtig Masse. Forchhammer var sikkert herved paavirket af sine Undersøgelser over det islandske „Hverler“, som findes i de kogende Dyndpøle paa Island, hvilket Ler ogsaa i andre Henseender ses at have frembudt Interesse for Forchhammers mange- sidige Studier. Han var dog opmærksom paa, at adskillige af de Sten- arter, der forekom som løse Blokke i Danmark, fandtes som faststaaende Fjeld i Norge og Sverig, og han iagttog ligeledes, at den faststaaende Kalkstens Overflade enkelte Steder i Sjælland var forsynet med Skur- striber. I andre Henseender, saaledes med Hensyn til Landets geogra- fiske Udformning, var Forchhammer derimod nærmest en Tilhænger af Vandflods-Teorien. Det er dog utvivlsomt, at en anden dansk Forsker, Japeius Steen- strup, allerede meget tidligt har haft en ganske anden Opfattelse af Forholdene end Forchhammer, en tydelig Opfattelse af, at der havde været en Istid her i Norden. Allerede i 1837 i sin Prisafhandling om Moserne, der vil blive omtalt under Danmarks Geologi, viser Steenstrup sig at være ganske klar paa, „at jo længere vi gaar tilbage i Tiden, desto raaere og koldere var Klimaet" og „I Begyndelsen af vor nuværende Jordperiode var en stor Del af Europa . . . skjult af et efterhaanden for- svundet og forsvindende Isdække.” Senere hen ved forskellige andre Lejligheder hentyder Steenstrup 24