Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 414
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
376
Historisk Geologi
kunstig Opvarmning faa Temperaturen til at stige mange Grader over
Temperaturen i det fri, ved at overdække Drivhuset med et Glastag.
De fra Solen kommende „højtstemte“ Varmestraaler gaar let gennem
Glasset, men dette forhindrer i meget betydelig Grad de fra Jorden
kommende „lavtstemte“ Varmestraaler i at gaa bort igen. Tænker man
sig hele Jordkloden indelukket i en Glasklokke, vilde Atmosfærens
Temperatur utvivlsomt stige stærkt. Nu viser det sig ved nærmere
Undersøgelse, at Jordens nuværende Atmosfære, der indeholder Vand-
damp og Kulsyre, i ikke ringe Grad netop virker som et saadant Driv-
hustag over Jorden. Tænker man sig, at en forøget vulkansk Virksom-
hed bragte Kulsyremængden i Atmosfæren til at stige blot med nogle
Titusendedele, vilde Virkningen af „Drivhustaget" forøges i meget be-
tydelig Grad. Solstraalerne vilde i lige saa fuldt Maal som før komme
ned til Jorden, men Varmen vilde langt vanskeligere straale bort gen-
nem den kulsyrerigere Atmosfære. Lufttemperaturen vilde stige, og med
den stigende Temperatur vilde Fugtighedsmængden i Luften ogsaa stige,
da der vilde fordampe mere Havvand. Fra den fordampede Mængde
Havvand vilde der komme meget Kulsyre ud i Atmosfæren, og der vilde
ligeledes fra det tiloversblevne Hav strømme Kulsyre bort, da Hav-
vandet indeholder meget opløst Kulsyre, der vilde frigøres ved den
højere Temperatur. Saavel Kulsyren som Fugtigheden fra Havet vilde
end yderligere forøge Virkningen af „Drivhustaget“, d. v. s. foraarsage
fornyet Temperaturstigning, indtil Ligevægt blev naaet. Den stærkere
vulkanske Virksomhed vilde i Reglen staa i Forbindelse med Foldninger
og Forskydninger i Jordskorpen, der kunde give Anledning til geogra-
fiske Nydannelser, samtidig med at Vejrsmuldring og Forvitring vilde
stige paa Grund af den højere Temperatur, det større Kulsyreindhold i
Luften og den større Fugtighedsmængde. Denudation og dybtgaaende
Erosion og som Følge heraf stærkt forøget Aflejring og Lagdannelse i
Havet og de ferske Vande vilde følge med den større Nedbør og For-
vitring. Ikke mindst det organiske Liv vilde ved højere Temperatur,
større Kulsyremængde og stærkere Nedbør tage et stærkt Opsving. Alle
Udviklingsmuligheder i Plante- og Dyreverdenen vilde herved kaldes
til Live, og de geografiske Nydannelser, der opstod ved Foldnings-
processen og Lagdannelsen, vilde skabe nye Færdselsveje og nye Op-
holdssteder for Planter og Dyr og saaledes yderligere bidrage til at
fremme Udviklingsgangen.
Tænker man sig derimod, at de kulsyreforbrugende Virksomheder
vandt Overhaand over Kulsyreudviklingen (fx. paa Grund af Vulkanis-
mens Aftagen), vil Forholdene udvikle sig i ganske modsat Retning.
Jordoverfladen, der kommer til at mangle „Drivhustaget", vil miste