Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Historisk Geologi 375 Grad vekslende Mængde Vanddamp og en ringe Mængde Kulsyre, der er noget varierende paa forskellige Steder til forskellige Aarstider, men i Gennemsnit kan sættes til 3/ioooo af Luftens Rumfang. Alt organisk Liv paa Jorden er afhængigt af Tilstedeværelsen af Kulsyre i Luften, da Planterne danner deres Kulstofforbindelser af Luftens Kulsyre ved Sollysets Hjælp, og Dyrene atter direkte eller indirekte lever af de af Planterne tilvejebragte Kulstofforbindelser. Blev Kulsyremængden i Luften fastbundet paa en eller anden Maade, saa at den ikke længere var tilgængelig for Planterne, maatte saavel Planter som Dyr dø ud. Tillige viser det sig, at Kulsyremængden i Luften, hvor ringe den end er, ogsaa paa anden Maade spiller den allerstørste Rolle for det orga- niske Liv som varmeregulerende Faktor. Atmosfærens Kulsyremængde afhænger dels af den Mængde Kul- syre, der tilføres, dels af den Mængde, der forbruges og fastbindes. Blandt de kulsyregivende Virksomheder maa i første Linje nævnes Vulkanismen. Under vulkanske Udbrud strømmer der store Mængder af Kulsyre og Vanddampe fra Jordens Indre ud i Luften, og Kulsyreud- strømningen kan fortsættes i Aartusinder, efter at al anden vulkansk Virksomhed er ophørt i paagældende Egn (se Side 138). Ved Planters og Dyrs Aandedræt udvikles Kulsyre, ligeledes ved Forraadnelsen af organiske Stoffer og ved Forvitringen af kulsure Salte i Jordbunden, hvorfor Jordluften altid vil vise sig rigere paa Kulsyre end den atmo- sfæriske Luft. Industriens Brændselsforbrug tilfører ogsaa i stedse sti- gende Grad Kulsyre til Luften. — Omvendt er der i Naturen en hel Række Virksomheder, der lægger Beslag paa Luftens Kulsyre. Planterne absorberer Kulsyren, og ved Planternes (og Dyrenes) Død kan der opStaa Muldlag, Dyndlag og Tørvelag, hvori Kulstofforbindel- serne opmagasineres. I endnu langt større Maalestok sker der en saadan Fastbinding ved de kalkafsondrende Dyrs og Planters Virksomhed i de ferske Vande og navnlig i Havet, hvorved der aarlig aflejres uhyre Mængder af kulsur Kalk. Selve Havvandet vil ogsaa under koldere Pe- rioder ved sin kulsyreindsugende Evne berøve Atmosfæren meget Kul- syre. For Tiden synes der at være omtrentlig Ligevægt mellem de kul- syreudviklende og kulsyreforbrugende Virksomheder paa Jorden, men Iagttagelserne har dog strakt sig over altfor kort en Aarrække, til at man kan vide noget herom med Sikkerhed. Selv meget smaa Sving- ninger i dette Ligevægtsforhold vil kunne give meget store Udslag i Temperaturforholdene paa Jorden. Jordoverfladens Varme afhænger saa godt som udelukkende af For- skellen mellem den fra Solen modtagne Varmemængde og den fra Jor- den atter til Verdensrummet afgivne Varme. I et Drivhus kan man uden