Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

378 Historisk Geologi rede Fjeld nedenunder. Et saadant Jordlag har sikkert ogsaa paa derr skandinaviske Halvø dannet en gunstig Jordbund for Plantevæksten,, men de herved opstaaede planteførende Lag er de fleste Steder blevet saa grundigt forstyrret ved den senere Isbevægelse, at det i Reglen kun er som spredte Rester i Glacialaflejringerne, at man finder Sporene af den tidligere plejstocæne Plantevækst i Skandinavien. Udenfor Is- centret, saaledes i Englands Cromerlag og flere Steder i Frankrig og Tyskland Syd for det isdækkede Omraade findes bedre bevarede Lev- ninger af den plejstocæne Dyre- og Planteverden, som allerede omtalt (Side 363). Man kan i Dyre- og Planteformernes Vækst tydelig følge den Forandring, der foregaar fra Pliocæntidens halvtropiske, gennem Plejstocæntidens tempererede til Istidens ganske polare Klima. Klimaet blev, som tidligere omtalt, hele Verden over koldere, og Luftfugtigheden slog sig mange Steder ned som Sne og Is. Grænsen for „den evige Sne“ paa Norges og Sverigs Fjeldtoppe rykkede efterhaanden nedad i Dalene, Bræerne voksede i Udstrækning og Mægtighed, indtil alle Bræer paa den skandinaviske Halvø og Finland flød sammen til en stor Indlandsis, der skød sine kolde Fangearme langt udenfor Skandina- viens Grænser. Da Isbedækningen havde sin største Udbredelse, dæk- kede den over hele det paa Kaartet Fig. 221 markerede Omraade og stod, som tidligere omtalt, sandsynligvis i Forbindelse med den samtidige nordamerikanske Landis i hvert Fald gennem det nordlige Atlanterhavs Isdække. Istidens Mærker er, som man vil vide, Skurstriberne paa Klippeunderlaget, som Isen har passeret henover, samt yderligere det aflejrede Materiale, dels de store Flytblokke, dels Morænerne. Den nordeuropæiske Indlandsis har afsat baade Endemoræner og Bund- moræner. Endemorænerne („Randmoræner4') fra Istidens forskellige Af- snit danner flere Steder karakteristiske Landskabstræk, men Bund- morænerne: Moræneleret danner dog den mest udbredte og typiske Aflejring indenfor det tidligere isdækkede Omraade. Moræneleret bærer i de forskellige Lande forskellige Navne, der ofte hentyder til dets Stenindhold*), og man kendte dette stenede Lers store Udbredelse, længe førend man vidste, at det var en Istidsdannelse. I Nordtyskland havde man tillige lagt Mærke til, at der ofte fandtes to eller flere Lag Geschiebelehm adskilt ved lagdelte Dannelser, som maatte være opstaaet paa anden Maade. Man havde derfor inddelt de løse Jordlag, som man kaldte Diluvialdannelser, i „Øvre“ og „Nedre Diluvium.“ Senere hen viste det sig, at der mange andre Steder i det tidligere isdækkede Omraade ligeledes fandtes flere Lag Moræne ad- *) Krosstenslera (svensk), Geschiebelehm (tysk), Boulderclay, Till, Drift (engelsk), Argile å blocaux (fransk).