Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

380 Historisk Geologi indenfor det tidligere isdækkede Omraade. Den baltiske Isstrøm, der laa som en uoverstigelig Vold i Nordtyskland, foraarsagede, at de store nordtyske Floder Weichsel og Oder (sammen med flere mindre Vandløb), som nu løber ud i Østersøen, den Gang maatte vige af mod Vest og i Forbindelse med Elben løb sammen til en mægtig Flod, som søgte ud i Vesterhavet. Paa Kaartet Fig. 222 er angivet de store nu tildels for- ladte Floddale, der dannedes af de tyske Floder i dette Tidsrum. Medens den skandinaviske Isstrøm under den store Istid naaede helt Fig. 222. Den nordtyske Endemoræne og de gamle Floddale (efter F. Wahnschaffe). over til England, saa at man finder Kristianiafjordens karakteristiske Porfyrer og Syeniter i de engelske Moræneaflejringer fra denne Tid, naaede den yngste baltiske Isstrøm ikke nær saa langt Vest paa og dækkede ikke engang hele Jylland. Under Danmarks Geologi vil der blive Lejlighed til nærmere at omtale Forholdene under den sidste Istid, som i ganske særlig Grad vedrører Danmark. I England og Skotland fandtes i det sidste Afsnit af Istiden selvstændige Bræer, der skød deres Arme ud til alle Sider. I det senglaciale Tidsrum ved Istidens Slutning var Skandinavien langt dybere nedsænket under Havet end nu, og tværs gennem Sverig gik der en bred og dyb Havarm, som stod i Forbindelse med Østersøen og de finsk-russiske store Søer og derigennem med det hvide Hav. I Kaartet Fig. 223, der er gengivet efter den svenske Geolog G. de Geer’s Udkast21), findes foruden denne Havarm aflagt Resterne af den skandi-