Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 414
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
380
Historisk Geologi
indenfor det tidligere isdækkede Omraade. Den baltiske Isstrøm, der laa
som en uoverstigelig Vold i Nordtyskland, foraarsagede, at de store
nordtyske Floder Weichsel og Oder (sammen med flere mindre Vandløb),
som nu løber ud i Østersøen, den Gang maatte vige af mod Vest og i
Forbindelse med Elben løb sammen til en mægtig Flod, som søgte ud
i Vesterhavet. Paa Kaartet Fig. 222 er angivet de store nu tildels for-
ladte Floddale, der dannedes af de tyske Floder i dette Tidsrum.
Medens den skandinaviske Isstrøm under den store Istid naaede helt
Fig. 222. Den nordtyske Endemoræne og de gamle Floddale
(efter F. Wahnschaffe).
over til England, saa at man finder Kristianiafjordens karakteristiske
Porfyrer og Syeniter i de engelske Moræneaflejringer fra denne Tid,
naaede den yngste baltiske Isstrøm ikke nær saa langt Vest paa og
dækkede ikke engang hele Jylland. Under Danmarks Geologi vil der
blive Lejlighed til nærmere at omtale Forholdene under den sidste Istid,
som i ganske særlig Grad vedrører Danmark. I England og Skotland
fandtes i det sidste Afsnit af Istiden selvstændige Bræer, der skød deres
Arme ud til alle Sider.
I det senglaciale Tidsrum ved Istidens Slutning var Skandinavien
langt dybere nedsænket under Havet end nu, og tværs gennem Sverig
gik der en bred og dyb Havarm, som stod i Forbindelse med Østersøen
og de finsk-russiske store Søer og derigennem med det hvide Hav. I
Kaartet Fig. 223, der er gengivet efter den svenske Geolog G. de Geer’s
Udkast21), findes foruden denne Havarm aflagt Resterne af den skandi-