Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Historisk Geologi 383 Tid*) (efter svenske Geologers Beteg- nelse) var afspær- ret fra Kattegat. Østersøen blev her- ved en Ferskvands- sø, da dens Vande stadig modtog Op- spædning af Fersk- vand gennem de mange Floder, der løber ud i den, me- dens Afløbet søgte ud gennem en end- nu paa Søkaartene kendelig Flodseng i det Dalstrøg, som nu optages af Sto- rebælt. Senere hen skete der en posi- tiv Forskydning af Strandlinjen, hvor- ved Bælterne og Sundet maa anta- ges at være op- staaet, dog næppe paa samme Tid. Østersøen blev atter Fig. 225. Idothea entomon. Naturlig Størrelse (efter Nordenskiöld). et Saltvandshav med noget saltere Vand end nu for Tiden, saa at forskellige Saltvandsbløddyr kunde trives længere op i Østersøen end Fig. 226. Litorina litorea. Alminde- lig Strandsnegl. Naturt. Størrelse. nu. En af de mest karakteristiske Ledeforsteninger fra Østersøen i Saltvandstiden er den almindelige Strand- snegl Litorina litorea (Fig. 226), der den Gang levede højt op i Østersøen. Svenske Geologer har derfor kaldt denne Tid for Litorina-Havets-Tid. Strandlinjen led derefter paany en Forskydning, denne Gang i negativ Retning, saa at Landet hævede sig og indtog det nu- værende Niveau. Disse Forskydninger af Strandlinjen i den senglaciale og postglaciale Tid har ikke været af samme Størrelse overalt i Nordeuropa, men da de særlig for Danmarks Vedkommende har haft stor Be- *) Ancylus fluviatilis, en lille Ferskvandssnegl.