Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

386 Historisk Geologi paa primært Lejested, hvorimod der fra præglaciale og glaciale Lag er fundet et overordentlig stort Antal*). Allerede i 1851 kunde Japetus Steenstrup berette om deres talrige Forekomst, og i det efterfølgende halve Aarhundrede er der fundet endnu mange flere. Steenstrup skriver bl. a. (Vid. Selskab. Oversigter 1851): „I de senere Decennier harman mod Vest, navnlig i England, fundet en utrolig Mængde af dette Dyrs Knogler og Tænder, og Owen meddeler, at han ved Udarbejdelsen af „History of british fossil mammalia and birds“ har haft i sine Hænder om- trent 3000 Kindtænder, opgravet i England. Ved Norfolk er der opfisket paa en Østersbanke i Nærheden af Landsbyen Happisburgh henved 2000 Kindtænder, og alene i Løbet af 12 Maaneder bragtes der i Land med de opfiskede Østers hele Hundreder af Kindtænder." I et uhyre stort Antal findes Knogler af Mammut i Siberien og paa de nysiberiske Øer, saa at det fossile Elfenben længe har udgjort en vigtig Udførsels- vare fra disse Egne. Det er bekendt, at man ligeledes i Sibirien ikke faa Steder har fundet Levninger „med Hud og Haar“ saavel af Mam- mut som af det uldhaarede Næsehorn, og endnu fra den allernyeste Tid (Feb. 1908) er der kommet Efterretning om et nyt Fund af et Mammut- kadaver fra Sibirien. Ved disse forskellige Fund viser det sig, at Mam- muten har været et Dyr nok saa stort som den indiske Elefant. Den har haft en tyk Pels af brune Uldhaar og langs Ryggen været forsynet med en lang sort Manke. Mammutens Føde har ligesom Mastodontens dels bestaaet af Kviste og Naale af Fyr og Lærk, men dels af rent ark- tiske Planter saasom krybende Pilearter, bidende Ranunkel, nordiske Lav- og Mosarter m. m., som viser, at Mammuten virkelig har været et rent nordisk Dyr, tilpasset til arktiske Forhold. Den i alt Fald hos gamle Mammutdyr fuldstændig monstrøse Størrelse og opadkrummede Form, som Stødtænderne har, er utvivlsomt fremkommet ved, at Dyrene under den polare Levevis ikke har haft Brug for eller kunnet gøre Brug af Stødtænderne, der derfor ikke er blevet slidt af, som den indiske og afrikanske Elefants Stødtænder bliver**). Stødtændernes Form kan altsaa med *) Lige fra Oldtiden foreligger der Beretninger om Fund af Mammutknogler fra de forskelligste Steder i Europa. Tydningen af disse Knogler, der tiltrak sig Opmærksomheden paa Grund af deres Størrelse, har givet Anledning til meget lærde Afhandlinger. Nogle ansaa Knoglerne for Ben af „Kæmper“, andre endog af „Cimbrernes Konge" Teutobochus. Kindtænderne har snart været anset for at have siddet i den hellige Christoffers, snart i Stærkodders Kæber. Niels Sten- sen (Side 6) bestemte nogle Knogler, der blev fundet i Italien, rigtigt nok som Elefantknogler, men antog, at det var Resterne af Hannibals Elefanter. **) Forskellige Dyreformer, fx. Rotter og andre Gnavere, hvis Fortænder har en lignende stedsevarende Vækst som Elefanternes Stødtænder, kan, naar de holdes indespærret under Forhold, hvor de ikke kan komme til at slide Tæn- derne af ved at gnave, faa en lignende monstrøs Udvikling af Fortænderne. Det