Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Historisk Geologi 387 ret stor Sandsynlighed tages som Bevis paa, at Mammuten er en sydlig Form, der til en vis Grad (den lodne Pels og Evnen til at leve af den arktiske Plante- vækst) har formaaet at tilpasse sig til nordiske Forhold, men dog endnu ikke har naaet at faa Stødtændernes — under polare Forhold unyttige — Længdevækst stand- set. Mammutens sydlige Oprindelse stemmer ganske med, hvad der (omtalt Side 336—40) kan udledes af Andrews’ og Osborns Undersøgelser om Elefantfor- mernes Udvikling (smig, ogsaa Kaartet Side 350). Det modsatte kan til en vis Grad siges at gælde Næsehornet. Der fandtes allerede i Tertiærtiden Næsehorn langt Nord paa, og Kvartærtidens uldhaarede Næsehorn tilpassede sig saa fuld- komment til nordiske Forhold, at det afrikanske Næsehorn, der er nær beslægtet med Kvartærtidens lodne Form, endnu fødes med en brun Pels, som det dog snart mister. Fra hvilken Periode af Kvartærtiden de i Siberien fundne Levninger af Mammut stammer, vides ikke med Sikkerhed, maaske er de samtidig med de europæiske, men sandsynligvis dog af noget yngre Alder, da de europæiske Mammuter synes at være uddød før Istidens Slutning. Under Interglacialtiden var Klimaet baade i Europa og Nord- amerika meget mildere end under den forudgaaende og efterfølgende Istid, og et rigt Dyre- og Planteliv indfandt sig paa de tidligere isdæk- kede Omraader. I Grus- og Sandlag, i interglaciale Tørvemoser, i Kilde- kalkaflejringer og Knoglehulerne i Tyskland, Frankrig og England har man mange Levninger fra disse Tider. I Knoglehulerne kan der tillige være Levninger fra præglacial Tid og fra „ Rensdyrtidensom sand- synligvis faldt sammen med den sidste Istid, samt desuden fra alle Tids- punkter indenfor senere postglacial Tid, hvad der i ikke ringe Grad vanskeliggør Tidsbestemmelserne. Saaledes som Beskrivelserne af de interglaciale Lag hidtil foreligger, frembyder de med Hensyn til Dyre- og Plantelivet et temmelig broget Billede. Dette hidrører dels fra de endnu noget mangelfulde Adskillelser mellem Lag fra forskellige Tids- rum af Kvartærperioden, men ogsaa fra, at Interglacialtiden (eller -tiderne) har varet længe nok, til at der kunde ske store Forandringer i Klimatforholdene paa de forskellige Steder. Indenfor samme Inter- glacialtid maa man saaledes have haft en Begyndelsesperiode med arktisk Klima lige efter Isens Afsmeltning, en Mellemperiode med tempereret Klima og en Slutningsperiode atter med arktisk Klima, lige inden Indlandsisen paany tog Landet i Besiddelse. Selv indenfor samme Tidsrum kunde der paa forskellige Steder være en ret betydelig Faciesforskel i Aflejringerne, eftersom det var en Bjergegn, en skovklædt eller en skovløs Slette. Eksempelvis kan anføres, at man fra et inter- glacialt Tidsrum i det nordlige Schweitz flere Steder har Tørvelag, der nu er omdannet til Skiferkul. Disse Lag indeholder efter O. Heers Be- samme gælder fx. Vildsvin med Hensyn til Hjørnetænderne, der ligeledes er hule i Roden og vokser hele Livet igennem. 25*