Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Historisk Geologi 393 Moustérien-Perioden* *). Sammen med Knogler af Mammut, det lodne Næsehorn og hele det fra Istidens Begyndelse (Side 384) omtalte Dyresamfund findes en Mængde Stenredskaber af den saakaldte Acheul- og Mous/fer-Type. De bestaar af Flintflækker og Knive, Skrabere, Bor, Økseblade o. fl. a. Redskaber. Menneskene synes i denne Periode for- trinsvis at have søgt Ly under udhængende Klipper og i Huler. Talrige Rester af Baal og mægtige Dynger af Flintaffald og marvspaltede Dyre- ben viser, at de daværende Stammer Aarhundreder igennem har opholdt sig paa de samme Steder, hvor Naturforholdene bød dem en beskyttet Boplads med Ly for det barske Klima i Kreds om det varmende Baal. Det har været dristige Jægere, der fældede Mammuten, det laadne Næsehorn og de store Kattearter. Selv ikke den 3 Meter lange Hule- bjørn gik de af Vejen for. Dens marvspaltede Knogler findes blandt Maaltidsresterne, og i Hulerne**) har man flere Steder fundet Bjørne- kranier, som viser, at Jægerne opsøgte den og med vældige Knippelslag knuste dens stærke Hjerneskal og gjorde den til Jagtbytte. Underkæben af Hulebjørnen med den isiddende store Hjørnetand tilrettede man til et Hugredskab til Brug ved mindre Arbejder, ved at borttage Ledenden og tildanne den inderste Ende af Kæben til et Haandtag. I Krapina i Kroatien nær ved Agram har man i en Klippeniche, der i sin Tid er udhulet af en lille Bæk Krapinica, men nu ligger 25 JVI. over Bækkens Vandspejl, fundet Kul og Flintredskaber, Knogler af -det lodne Næsehorn, Kæmpehjort, Bisonokse, Hulebjørn m. fl. og en Mængde Menneskeknogler af mindst 10 forskellige Individer i alle Al- liere. Knoglerne synes at være behandlet ligesom Dyreknoglerne, d. v. s. svedne eller stegt over Ilden og knust. Skeletdelene af Menneskene fra Krapina synes ganske at stemme overens med det berømte Neanderial- JVIenneske. I 1856 blev der i en Dybde af 2 M. under Overfladen i en lille Hule i Neandertal (Diisseltal) mellem Dusseldorf og Elberfeld fundet Overdelen af et Menneskekranium og nogle andre Knogler i et Lerlag, der senere hen viste sig at indeholde Knogler af det lodne Næsehorn, Hulebjørn m. m. Fundet vakte overordentlig Opmærksom- hed, da Hovedskallens Form med de vældige Øjenbrynbuer og med den fladt tilbageskraanende Pande og snævre Hjernekasse tydede paa en Menneskerace eller endog en Menneske-Art af en hidtil ganske ukendt meget nær. I de samme Egne er fundet enkelte smaa Menneskefigurer smukt udskaarne i Elfenben og Fedtsten. En Kvindefigur viser efter de foreliggende Angivelser en endog ret paafaldende Lighed (Steatopygi) med Hottentotkvindernes ydre Legemsbygning. *) Moustérien af Le Moustier ved Floden Vezére i Dordogne (Frankrig). **) Særlig i Rubelander-Hulen i Braunschweig.