Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

396 Historisk Geologi billederne, der hyppigst forestiller Heste, Bisonokser og Mammutdyr, er ofte fremstillet med stor Naturtroskab. De er udført paa Hulernes Vægge og Loft ved kunstigt Lys, og man har fundet de benyttede skaalformige Lamper, hvori Fedt eller Talg med en Væge af Mos tjente som Belysningsmiddel. Magdalénien-Perioden*) faldersammen med Istidens sidste Af- snit. Den kan med Rette kaldes Rensdyr-Tiden, da Rensdyret var det vigtigste Jagtdyr, hvis Levninger i Tusindtal er fundet i de af Magdalé- nienjægerne beboede Huler og Klippely. Saadanne Bopladser er fundet spredt over store Strækninger af Frankrig, Belgien, Tyskland, Schweitz, Bøhmen og Polen ind i Rusland. Sammen med Rensdyret blev de andre arktiske Dyr saasom Polarræv, Jærv, Snehare, Rype m. fl. gjort til Bytte, Ind mellem disse rent polare Former findes ogsaa, men mere spar- somt, Vildhest, Saigaantilope og andre Steppedyr, som om Sommeren fra sydligere Egne trak op paa Tundraen, der var opstaaet foran den paany fremrykkede Indlandsis. Rensdyrjægerne har benyttet en Mængde forskellige i Reglen meget vel forarbejdede Vaaben og Redskaber af Flint, men desuden har Ben og Rensdyrtak i udstrakt Maalestok været taget i Brug til Forfærdigelse af Vaaben og Redskaber lige fra store Harpuner og Kastespydspidser til fint forarbejdede Synaale. De større Benredskaber og Benstykker er ikke sjældent forsynet med yderst na- turtro udførte Tegninger af de almindelige Jagtdyr. Ogsaa Ornamenter og Smaafigurer, der tydes som paagældende Jægeres Ejendomsmærker (Bomærker), findes indridset paa Benvaabnene. Dyretegninger af lig- nende Art er ligeledes indridset i Klippehulernes Vægge og paa Kalk- sten- og Skiferplader**). I Fig. 233 er med Borttagelse af alle den egentlige Tegning uved- kommende Streger og Figurer gengivet en Skiferplade med en smuk Gruppe af Rensdyr fra Magdalénien-Tiden. Renerne synes at staa i blød Jord eller paa en Snemark, der skjuler Klovene. Skiferpladen er fundet i en Hule ved Les Eyziers i Dordogne. Menneskeskeletter fra denne Tid er sammen med Rensdyrknogler m. m. fundet adskillige Steder. De synes at bære et temmelig konstant Racepræg og hører til den saakaldte Cro-Magnon-Race***). Det har været *) Magdalénien efter La Madeleine ved Floden Vezére i Dordogne. **) Ofte er det ene Lag af Tegninger eller Udkast med kunstnerisk Non- chalance indtegnet ovenpaa det andet, saa at der ved Tegningen af den enkelte Gruppe af Tegninger maa gaas frem omtrent som ved Behandlingen af Oldtidens og Middelalderens Palitnpséster, hvor Skriftstykker fra meget forskellige Tider er anbragt det ene ovenpaa det andet paa samme Underlag. ***) Cro-Magnon i Vézéres Floddal. Her blev i 1868 fundet Levninger af fem Mennesker, og nogle Aar senere i den samme Floddal nogle flere Skeletter sammen med Dyreben og Redskaber fra Magdalénien-Tiden.