Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Historisk Geologi 397 velvoksne (Højde l,so M.) kraftige Folk med en harmonisk Legemsbyg- ning, ganske forskellige fra Neandertal-Racens plumpe Skikkelser, med et rummeligt velformet Kranium, der meget lignede Størstedelen af den neolitiske Stenalders Befolkning i Mellem- og Nordeuropa og kun ved de forholdsvis stærkt udviklede Øjenbrynsbuer maaske afviger noget fra den nulevende Befolkning og derved dog viste lidt Slægtskab med Homo primigenius. Man ser, hvor nøje de palæolitiske Fund slutter sig til Vekslingerne Fig. 233. Rensdyr tegnet paa en Skiferplade. Fra en Hule ved Les Eyziers i Dordogne. i geologiske Forhold under den kvartære Istids forskellige Svingninger, saa at man gradvis kan følge disse ogsaa gennem det palæolitiske Men- neskes Udvikling. Under Chelléen-Tidens rigelige Tilgang paa Fødemidler med de mange jagtbare Dyr lærte Mennesket Maaden, hvorpaa Sten kan forarbejdes til Vaaben og Redskaber, og i de paafølgende Tidsrum var Dueligheden i Stenens Tildannelse stedse stigende, samtidig med at andet Materiale blev taget i Brug. Tillige lærtes, at beregnende Snild- hed i Angrebet og ubetvingeligt Mod i Farens Stund kunde gøre Men- nesket til Dyrenes sejerrige Overvinder. Istidens haarde Klimatforhold var en streng fysisk og aandelig Prøve, som Magdalénien-Tidens Jæger- befolkning dog forstod at gennemgaa. Kunsten at tildanne Vaaben og at forarbejde og fremskaffe det daglige Livs Fornødenheder gik fremad med stærke Skridt. Samtidig med at Menneskets Bygning og Ydre for- ædledeS, er der i Begravelsesmaaden, i de frembragte Tegninger og Ud- skæringer Vidnesbyrd om en tilsvarende aandelig Udvikling. I den paafølgende neolitiske Tid fortsattes denne Udvikling, men