Om Tidens Udmaaling og Inddeling

70 polen. Anbringe vi altsaa paa et vandret, fast liggende Brædt en Stift, der hælder omtrent 34 Grader mod Nord frå den lodrette Stilling, kunne vi deraf bygge en Solskive. Det gjælder blot om at udfinde, hvorledes vi skulle anbringe Timeinddelingen. At slaa en Cirkel om Stiftens Fodpunkt og inddele denne i 24 lige store Dele gaaer naturligviis ikke an; thi Skyggefladen staaer nu ikke længer bestandig vin- kelret paa Inddelingsfladen; dette gjør den om Middagen; men dens Stilling til Inddelingsfladen bliver derpaa mere og mere skraa, og Timestregerne maa derfor ogsaa faa større og større Mellemrum, jo mere Skyggen nærmer sig Øst- og Vestpunktet. For Læsere med en Smule mathema- tisk Forkundskab er det let at udfinde, hvorledes Inddelingen paa en vandret Flade skal være. Lad i Figur 17 SP forestille Stiften, der peger mod Him- melpolen; lad Cirkel- buen forestille et Stykke af Ringen, hvor vi før anbragte Inddelingen, og lad SPØ være et Stykke af Skygge- fladen, svarende til den Eftermiddagstid, da Skyggen er gaaet en Vinkel af t Grader forbi Ringens Nordpunkt M. Skygge- linien paa den vandrette Flade vil da danne en Vinkel v med Nordlinien /SN, og da man har MØ — SM tg v == SM sin p tg t, bliver altsaa tg v = sin p tg t. Den samme Ligning kan naturligviis anvendes paa For- middagstimerne, og da p betyder Stedets Polhøide (for Kjø- benhavn altsaa 55° 41' 13,6"), og t er Gradstørrelsen af den Vinkel, Skyggen paa Ringen er fjærnet fra Nordpunktet, eller det Antal Timer, Tiden er over eller under sand Mid- dag, multipliceret med 15 (idet der jo er 360/24 eller 15 Grader mellem to Timestreger), saa behøve vi altsaa blot at slaa op i en trigonometrisk Haandbog for at finde den Vinkel v, der svarer til ethvert Klokkeslet. For den ikke Fig. 17. E^SSi£aSSS3SSSSSSSMaSSiiiMMiaH