Om Tidens Udmaaling og Inddeling

83 Lad os antage, at OA peger lige mod Solen, netop idet denne gaaer ned bag Horizonten. Vinkel BOA = d er da Solens Declination, idet AB er nedfældet vinkelret paa Skiven. Trækkes nu endvidere BC vinkelret hen paa Skivens Øst-Vest- linie ØV, saa bliver Vinkel BCA — e — Skivens Hældning, da AOC er et vandret Plan. Men Skivens Hældning er af- hængig af Polhøiden p saaledes, at e = 90°—p. Endvidere kaldes Vinkel SO B Solens Time vink el i det betragtede Øieblik. Maaler man denne Vinkel i Dele paa 15 Grader (Timer), faaer man Klokkeslettet (i sand Soltid) for Ned- gangen. Kl. —. 15 Indeholder den t Grader, skeer Nedgangen altsaa Nu sees imidlertid af Figuren, at BA = OB tg d — OB sin COB tg e og altsaa sin COB = tg e Men COB = t — 90°, altsaa sin COB = — cos Z; og tg e = cot p = -i—, altsaa tgj»’ cos£ = — tgp . tgÆ. Af denne Formel bliver det let at beregne Solens Ned- gangstid eller Eftermiddagens Længde for enhver Declination og Polhøide. Men Formiddag og Eftermiddag ere ifølge det Tidligere bestandig lige lange, saa at man altsaa ogsaa let finder Dagens hele Længde. Beholde vi Vinkel COB, faa vi maaskee lettest et Overblik over Forholdene. Maalt i Timer (å 15°) angiver denne Vinkel, hvor meget Klokken er over 6 (sand Soltid), naar Solen gaaer ned. Men af Formlen < sin COB = tg tg d sees — idet man erindrer, at en Vinkel voxer, naar dens Sinus eller Tangens voxer, at Vinkel COB og altsaa Klokke- slettet for Solens Nedgang og dermed Dagens Længde voxer saavel med Polhøiden som med Solens Declination. Tillige viser denne Formel os, at naar p eller d bliver 0, hvorved ogsaa tg J? eller tg d bliver 0, saa bliver ogsaa sin COB og dermed COB = 0. Under Æqvator, hvor Polhøiden er 0, gaaer Solen altsaa bestandig ned Kl. 6 (sand Soltid), og Dag og Nat ere her altid lige lange. Det Samme gjælder for 8