Om Tidens Udmaaling og Inddeling

82 kuglens umaadelige Størrelse kunne vi sige dette, hvor end Jorden er i sin Bane, skjønt dens Æqvatorplan i Virkelig- heden maa løftes og sænkes lidt under dens Bevægelse, da Axen beholder sin Stilling og ikke staaer lodret paa Bane- planet. Betragte vi nu Jorden i de forskjellige paa Fig. 22 fremhævede Steder af dens Bane, see vi strax, at de fire af dem netop ere valgte med Henblik paa Axens Stilling til Solen, og at de forskjellige Akestillinger betinge de forskjellige Aarstider. Den 20. Marts hælder Axen hverken til eller fra Solen; denne skinner derfor lodret ind paa Egnene ved Jordens Æqvator og giver den nordlige og sydlige Halvkugle lige meget Lys og Varme. Den vandrette Linie paa Fig. 22, der er mærket med 180°—0°, angiver Skæringslinien mellem Eclipticas og Æqvators Planer. Solen vil altsaa den Dag synes at staa i et af de to Punkter paa Himlen, hvor Æqva- tor og Ecliptica overskære hinanden, eller med andre Ord: dens Declination vil være 0°. Den 21. Juni er Jorden kom- men x/4 Omgang videre. Nordpolen hælder nu lige over mod Solen, og denne skinner lodret ind paa de Egne af Jorden, der ligge 231/2 Grad Nord for Æqvator. Forlængelsen af Jor- dens Æqvatorplan træffer Himlens Æqvator, og Solen vil derfor den Dag have en nordlig Declination af 23^2 Grad. Den vil endvidere tilføre Jordens nordlige Halvkugle langt mere Lys og Varme end den sydlige; den vil skinne 23x/2 Grrad om forbi Nordpolen, medens dens Straaler ikke ville naa om til Sydpolen; den vil om Middagen staa forholdsviis høit paa Him- len for alle de Steder, der ligge paa Jordens nordlige Halvkugle, og paa denne Halvkugle ville Dagene der- for, medens Jorden er i denne Deel af sin Bane, være længere end Nætter- ne. Vi kunne ved Hjælp af Fig. 24 udfinde nøiagtigt, hvorledes Dagens Længde er afhængig, deels af Stedets Polhøide eller Brede, deels af Solens samtidige Declination.