Om Tidens Udmaaling og Inddeling

81 hele Himlen synes at dreie Tyren og Tvillingerne. Her gjælder det imidlertid om at huske paa, at Tegningen er ufuldkommen, og at dette Punkt maa tænkes umaadelig langt borte. Jördaxen bevarer med andre Ord bestandig en Stilling parallel med sig selv; d. 21. Juni hælder Jordens Nordpol 23% Grad over mod Solen, d. 21. December hælder den 23 Grad bort fra Solen, om disse Udtryk maa være os tilladte; d. 20. Marts og 23. September hælder Axen hverken til eller fra Solen; men, seet fra Solen, hælder Nordpolen d. 20. Marts 2372 Grrad til Høire og d. 23. September 23% Grrad til Venstre. Paa Grund af Fixstjernernes uhyre Afstande seer det derfor ud, som om Jordaxen bestandig pegede mod de samme to Punkter af Stjernehimlen og da særlig Nordpolen bestan- dig mod den Stjerne, hvorom sig, nemlig den oftere omtalte Polarstjerne. Himmelaxen er saaledes blot den forlængede Jordaxe, og vi forstaa nu, hvad der tidligere blev sagt, at et Steds Polhøide er lig dets geografiske Brede. Thi lad K (Fig. 23) være et eller andet Sted paa Jorden som f. Ex. Kjøbenhavn, lad ÄA være Jordens Axe, og lad ÆQ være dens Æqvator! Polar- stjernen findes da i Forlængelsen af 8N, og paa Grund af Stjernens uhyre Afstand maa man fra K sigte i Ret- ningen KP, parallelt med 8N, for at træffe den. Da nu endvidere AB forestiller Ks Horizont, og da et Steds Polhøide er Himmelpolens Høide over dets Horizont, bli- ver Ks Polhøide lig Vinkel m. Endvidere er et Steds Brede det Antal Grader, det ligger Nord eller Syd for Æqvator. Ks Brede er altsaa Vinkel ml. Men m n ==> 90°, ml n, = 90°, og da n = nv, er altsaa ogsaa m = m1 eller Polhøide — Brede. Jordens Æqvator svarer altsaa endvidere ganske til Himlens Æqvator; Jordens Æqvatorplan træffer netop ved Forlængelse Himlens Æqvator, og paa Grund af Himmel- Fig. 23. Polhøide og Brede.