Om Tidens Udmaaling og Inddeling

80 punkt af sin elliptiske Bane, nærmest ved Solen. Medens Jorden nu bevæger sig venstre om og efterhaanden naaer sin Stilling, svarende til 20. Marts, vil det see ud, som om Solen samtidig gjennemløb Stjernebillederne Skytten, Steen- bukken og Vandmanden. Omtrent den 2. Juli har Jorden tilbagelagt et halvt Omløb og er naaet til den anden Ende af Ellipsen, hvor den er længst fra Solen. Samtidig har Solen tilsyneladende gjennemløbet Billederne Fiskene, Væd- deren, Tyren og lidt af Tvillingerne osv. osv. Man seer let, hvorledes Jordens virkelige Bevægelse altsaa frembringer Solens tilsyneladende Bevægelse og dermed Soldagens Overskud over Stjernedagen. Medens Jorden dreier sig en Omgang om sig selv, rykker den samtidig omtrent en Grad frem i sin Bane. For at et bestemt Punkt paa Jordkloden paany skal vende lige mod Solen, er det derfor ikke nok, at Jorden dreier sig en Omgang; den maa endnu dreie sig om- trent en Grad, og medens en Omgang svarer til en Stjerne- dag, skal Jorden altsaa dreie sig omtrent 361 Grader rundt, før der er forløbet en Soldag. Da Jorden nu endvidere ikke hver Dag løber en lige stor Vinkel af sin Bane — Vinkelhastigheden forholder sig omvendt som Qvadratet af Jordens Afstand fra Solen og er altsaa størst omtrent d. 1. Januar og mindst omtrent d. 2. Juli —, saa forstaaer man endvidere, at den sande Soldag maa have foranderlig Længde. Den 1. Januar gaaer Jorden f. Ex. 61, den 2. Juli kun 57 Bueminuter frem i sin Bane; i Begyndelsen af Januar maa Jorden altsaa dreie sig over 361 Grader, inden et Punkt paa dens Overflade anden Gang kan komme til at vise lige imod Solen eller faa Middag. VII. Efter disse nødvendige Forbemærkninger gaa vi over til at betragte Aarsagen til Solens vexlende Declination, hvorved vi tillige føres til at forstaa Vexlingen af de saa- kaldte Aarstider. Jorden dreier sig altsaa daglig om en Axe gjennem dens to Poler. Denne Axe staaer imidlertid ikke lodret paa dens Banes Plan, men har, som antydet paa Figuren, en Hæld- ning af omtrent 23x/2 Grad over mod Grrændselinien mellem