Om Tidens Udmaaling og Inddeling

Forfatter: K. Kroman

År: 1882

Forlag: Andr. Fred, Høst & Søn

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 114

UDK: 529

DOI: 10.48563/dtu-0000300

Emne: Særtryk af Industriforeningens Maanedsskrift

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 76 Forrige Næste
79 Axe, og aarlig ligeledes venstre om i en Kreds omkring Solen, der ligesom Stjernerne svæver frit i Verdensrummet. En nærmere Betragtning lærer os endvidere, at Jordbanen ikke er en fuldkommen Kreds, men noget aflang, en saa- kaldet Ellipse, i hvis ene „Brændpunkt“ Solen befinder sig. Vi lære dette ved daglig at maale Solens tilsyneladende Tværsnit, der jo maa blive mindre, jo mere Afstanden for- øges, og større, jo mere den formindskes. Ved daglig at foretage Sigtninger ud mod de forskjellige Stjerner finder man endvidere, hvorledes Banen ligger i Verdensrummet eller i den umaadelig store tilsyneladende Himmelkugle. Figur 22 giver os en Antydning af Forholdene. Den yderste Kreds forestiller et Gjennemsnit af den tilsyneladende Him- melkugle langs den Cirkel, Solen aarlig synes at beskrive, altsaa langs E clip ti c a. Langs denne Cirkel finde vi de bekjendte 12 Stjernebilleder: Vædderen, Tyren, Tvil- lingerne, Krebsen, Løven, Jomfruen, Vægten, Skor- pionen, Skytten, Steenbukken, Vandmanden og Fi- skene. Ethvert af disse Billeder optager omtrent 30 Gra- der af Ecliptica. Paa Grund af Himmelkuglens ümaade- lige Størrelse, eller — for at tale nøiagtigere: paa Grund af selv de nærmeste Fixstjerners umaadelige Afstande fra Solen og Jorden kunne vi opfatte Forholdet, som om Solen netop indtog Midtpunktet af Rummet. Om den dreier Jorden sig da, som antydet paa Figuren, venstre om i en aflang Bane. Dog er næsten ethvert af Figurens Maal for Tydeligheds Skyld forvansket. I Forhold til Solen, hvis Radius paa Tegningen er omtrent 1 Millimeter, skulde Jorden have været en alde- les forsvindende Prik, dens Banes Fladtrykning skulde lige- ledes have været ganske forsvindende; BanensBadius skulde have været omtrent 214 Millimeter eller godt og vel 8 Tom- mer, medens den yderste Kreds skulde have haft en Radius af aller mindst 6 Miil; dette vilde nemlig svare til den mindste Fixstjerneafstand, man kjender, medens den næst- mindste allerede vilde kræve henimod 12 Miil, og man har maalt Afstande, svarende til omtrent 120 Miil. Lad os imidlertid oversee Tegningens Mangler og be- tragte Forholdene lidt nærmere! Papiret forestiller altsaa Eclipticas Plan. Den 1. Januar er Jorden i det ene Ende-