Om Tidens Udmaaling og Inddeling
Forfatter: K. Kroman
År: 1882
Forlag: Andr. Fred, Høst & Søn
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 114
UDK: 529
DOI: 10.48563/dtu-0000300
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
79
Axe, og aarlig ligeledes venstre om i en Kreds omkring
Solen, der ligesom Stjernerne svæver frit i Verdensrummet.
En nærmere Betragtning lærer os endvidere, at Jordbanen
ikke er en fuldkommen Kreds, men noget aflang, en saa-
kaldet Ellipse, i hvis ene „Brændpunkt“ Solen befinder
sig. Vi lære dette ved daglig at maale Solens tilsyneladende
Tværsnit, der jo maa blive mindre, jo mere Afstanden for-
øges, og større, jo mere den formindskes. Ved daglig at
foretage Sigtninger ud mod de forskjellige Stjerner finder
man endvidere, hvorledes Banen ligger i Verdensrummet
eller i den umaadelig store tilsyneladende Himmelkugle.
Figur 22 giver os en Antydning af Forholdene. Den yderste
Kreds forestiller et Gjennemsnit af den tilsyneladende Him-
melkugle langs den Cirkel, Solen aarlig synes at beskrive,
altsaa langs E clip ti c a. Langs denne Cirkel finde vi de
bekjendte 12 Stjernebilleder: Vædderen, Tyren, Tvil-
lingerne, Krebsen, Løven, Jomfruen, Vægten, Skor-
pionen, Skytten, Steenbukken, Vandmanden og Fi-
skene. Ethvert af disse Billeder optager omtrent 30 Gra-
der af Ecliptica. Paa Grund af Himmelkuglens ümaade-
lige Størrelse, eller — for at tale nøiagtigere: paa Grund af
selv de nærmeste Fixstjerners umaadelige Afstande fra Solen
og Jorden kunne vi opfatte Forholdet, som om Solen netop
indtog Midtpunktet af Rummet. Om den dreier Jorden sig
da, som antydet paa Figuren, venstre om i en aflang Bane.
Dog er næsten ethvert af Figurens Maal for Tydeligheds Skyld
forvansket. I Forhold til Solen, hvis Radius paa Tegningen
er omtrent 1 Millimeter, skulde Jorden have været en alde-
les forsvindende Prik, dens Banes Fladtrykning skulde lige-
ledes have været ganske forsvindende; BanensBadius skulde
have været omtrent 214 Millimeter eller godt og vel 8 Tom-
mer, medens den yderste Kreds skulde have haft en Radius
af aller mindst 6 Miil; dette vilde nemlig svare til den
mindste Fixstjerneafstand, man kjender, medens den næst-
mindste allerede vilde kræve henimod 12 Miil, og man har
maalt Afstande, svarende til omtrent 120 Miil.
Lad os imidlertid oversee Tegningens Mangler og be-
tragte Forholdene lidt nærmere! Papiret forestiller altsaa
Eclipticas Plan. Den 1. Januar er Jorden i det ene Ende-