Om Tidens Udmaaling og Inddeling

78 man til ethvert Tidspunkt (afseet fra Axedreiningen) maatte sigte i een og samme Retning for at træffe denne eller hiin Stjerne, saa sluttede Tyge Brahe, at Jorden maatte staa stille i Rummet, og vi kunne næppe med Grund dadle ham herfor. Senere hen, da man fik langt skarpere Instrumenter, og vore Kundskaber om Lysets Natur bleve mere udviklede, opdagedes det imidlertid, at man virkelig maatte sigte i ganske svagt forskjellige Betninger paa de forskj ellige Tider af Aaret, og Jordens Bevægelse var dermed beviist, ligesom det med det Samme var godtgjort, at alle de saakaldte Fix- stjerner have saa umaadelige Afstande fra Jorden, at dennes Bane, hvis Radius dog er 20 Millioner Mile, sammenlignel- sesviis er en næsten aldeles forsvindende Størrelse. Fig. 22. Gjennemsnit af Himmelkuglen i Eclipticas Plan. Det staaer altsaa nu fast, at Jorden udfører en dobbelt Bevægelse: daglig en Omgang venstre om omkring sin