Om Tidens Udmaaling og Inddeling

77 lens tilsyneladende Bevægelse, om end med mindre Hastig- hed end denne. Men dette Forsøg, der oprindelig skyldes Franskmanden Foucault, beviser os, at det er Jorden selv, der dreier sig venstre om, omkring sin Axe. Og ligesom Jorden daglig dreier sig om sin Axe, saaledes bevæger den sig ogsaa i Løbet af et Aar i en Kreds venstre om, omkring Solen. Ogsaa en Deel andre Kloder, de saakaldte Planeter, blandt hvilke Mercur, Venus, Mars, Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun, omkredse med forskjellige Omløbstider Solen. Man pleier at rose Kopernikus, fordi han var den Første, der antog, at det var Jorden, der be- vægede sig om Solen, og ikke omvendt, medens man pleier at dadle vor Landsmand, Tyge Brahe, fordi han endnu fastholdt den ældre Anskuelse, at Jorden stod stille. Der er dog en Deel Uretfærdighed heri; thi det fornemste Be- viis for den Kopernikanske Anskuelse var den Gang dette, at de nys nævnte Planeters Egenbevægelse paa Himlen blev langt simplere og mere forstaaelig, naar man lod dem om- kredse Solen, end naar man — som tidligere — antog dem kred- sende om Jorden. Denne Rettelse indførte imidlertid Tyge Brahe, hvorimod han fastholdt, at Solen med samt alle dens Ledsagere bevægede sig om den hvilende Jord; og som Forsvar for denne Afvigelse fra den Kopernikanske Anskuelse gav han den ganske be- stemte og betydningsfulde Grund, at hvis Jorden selv bevægede sig i Ver- densrummet, maatte vi paa et vist Tidspunkt sigte i en ganske anden Retning for at træffe en bestemt Stjerne end f.Ex. et halvt Aar før eller senere. Er Jorden f.Ex. Fig. 21. i A (Fig. 21), maa jeg sigte i Retningen Am for at træffe Stjernen 8; er den senere i B, kan det ikke nytte, jeg sigter i Retningen Bm\ jeg maa nu sigte i Ret- ningen Bn for at træffe Stjernen. Da det nu viste sig, at