Om Tidens Udmaaling og Inddeling

103 ved London eller Øen Ferro tæt Vest for Afrika; den sidste Størrelse kaldes, som allerede tidligere bemærket, Ste- dets Brede og er lig dets Polhøide eller den synlige Himmelpols Høide over dets Horizont. Meridian (af det latinske meridies, Middag) betyder Middagslinie; som man let indseer, maa nemlig alle Steder under samme Me- ridian faa Middag paa samme Tid, i det Øieblik, da Meri- dianens Plan gaaer gjennem Solens Midtpunkt. Lad nu /S (-Fig- 26) forestille Solen og J Jorden, seet fra Nordpolen, N. Idet et Punkt paa Jordoverfladen, som f. Ex. Kjøbenhavn, under Axeomdreiningen kommer til at vende lige mod Solen, eller rettere, idet dets Meridians Plan gaaer gjennem Sol- centret, har det Middag (sand Soltid), og det Samme gjælder for ethvert Punkt af Meridianen. Lad os antage, at det i vedkommende Øieblik har Middag d. 6. Juli! Har Jorden dreiet sig en halv Om- gang til, vil Stedet vende bort fra Solen, eller dets Meridian vil ligge som Linien NK paa Figuren. Der er forløbet 12 Timer, og Stedet, K, har Midnat, altsaa d. 6. Juli 12 Aften eller d. 7. Juli 0 Mor- gen. Lad et andet Sted, som f. Ex. Lon- don (Z), ligge 15 Grader vestligere paa Jorden! Det har da i det sidst nævnte Fig. 26. Øieblik Aften Kl. 11 d. 6. Juli og vil først, naar Jorden har dreiet sig 15 Grader til i Forhold til Solen (altsaa siderisk lidt over 15 Grader; sml. Fig. 25), faa Morgen Kl. t) d. 7. Juli. En Time senere vil ethvert Sted, der ligger 15 Gra- der Vest for London faa Morgen Kl. 0 d. 7. Juli, medens Kjøbenhavn i samme Øieblik har Morgen Kl. 2 d. 7. Juli, og ethvert Sted 15 Grader Øst for Kjøbenhavn har Morgen Kl. 3 d. 7. Juli. Vi forstaa nu let den i Indledningen omtalte Kjendsgjerning, at Klokkeslettet for hver Grad, vi komme Vest for Kjøbenhavn, er x/15 Time eller 4 Minuter mindre, og for hver Grrad, vi komme Øst for Kjøbenhavn, er 4 Minuter større end det samtidige kjøbenhavnske. At denne Lov imidlertid ikke kan gjælde ubetinget, skulle vi nu