Om Tidens Udmaaling og Inddeling

Forfatter: K. Kroman

År: 1882

Forlag: Andr. Fred, Høst & Søn

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 114

UDK: 529

DOI: 10.48563/dtu-0000300

Emne: Særtryk af Industriforeningens Maanedsskrift

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 76 Forrige Næste
109 overskredet Datolinien fra Asiens Side; havde man den Gang skrevet samme Dato to Gange, havde Alt været i Orden. Graaer Skibet ikke saa regelmæssigt frem, bliver Sagen dog ganske den samme. For hver Grad, det kommer mod Vest eller mod Øst, vil det — hvad enten Seiladsen har været lang eller kort — have tabt eller vundet 4 Minuter, og da det for at komme om Jorden nødvendigviis maa 360’ G-rader frem, maa det altsaa nødvendigviis tabe eller vinde en Dag. Med eet Ord kan forklaringen paa Sagen altsaa gives saaledes: En Skibsdag er i Roglsn lidt større eller mindre end en sædvanlig Dag paa 24 Timer, nemlig større paa vestgaaende. mindre paa østgaaende Skibe; kun naar man seiler i Nord og Syd er der ingen Forskjel. Sømanden har derfor msd Rott© st ©got Navn for disss foranderlig© Tidsrum; han kalder dem ikke Dage, men Etmaal. Vi kunne passende slutte disse Betragtninger med en. kort Antydning af, hvorledes Tidsforskj ellen mellem de for- skjellige Egne af Jordkloden spiller en saa vigtig Rolle for Sømanden, at det uden den vilde være ham omtrent fuld- stændig umuligt at befare de store Have. I Skibsfartens- Barndom listede man sig frem langs Kysten, eller man be- troede sig til Stjernerne og Tilfældet. Skulde man f. Ex. fra Grækenland til Ægypten, vidste man, at det nærmest gik imod Syd. I stjerneklart Veir kunde man af Polar- stjernen see, hvor man havde Nord; men med overtrukken Himmel svigtede denne Hjælp, og kom man end til Ægyp- ten, var det nærmest et Træf, hvor paa dets Kyst man landede. For omtrent 400 Aar siden fik Sømanden i Com- passet en mere paalidelig Hjælper end Polarstjernen. Man. kunde nu i godt Veir holde Coursen; men hvor langt man samtidig drev til Siden, derom gav Compasset ingen Oplys- ning, og blev man overfaldet af Uveir og mistede Styr paa Skibet, var det bagefter umuligt uden andre Hjælpemidler at udfinde, livor man af Stormen var kastet hen. og hvad. Retning man altsaa nu havde at følge. Den moderne Sømandskunst formaaer imidlertid at løse- denne Opgave ved Hjælp af Chron o metret, der, som man veed, ikke er Andet end et særlig nøiagtigt Ur, og Sextanten, et overordenlig sindrigt lille Instrument, der