Om Tidens Udmaaling og Inddeling
Forfatter: K. Kroman
År: 1882
Forlag: Andr. Fred, Høst & Søn
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 114
UDK: 529
DOI: 10.48563/dtu-0000300
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Ill
kerten og den ubelagte Deel af Speilet G ud over Søen
mod den fjærne Horizont, saa vil Sigtelinien DH NViXQ om-
trent vandret. Grjennem Kikkerten seer man imidlertid til-
lige lidt af den belagte Deel af Speilet G, og de Lys-
straaler, som herfra møde Øiet, maa være komne fra C; thi
de forlade G under en Vinkel af 60 Grader og parallelt med
Instrumentet, og de maa derfor ogsaa være komne til G
under en saadan Vinkel og parallelt med Instrumentet.
Naar Viseren CE er stillet som paa Tegningen, vil Midten
af G træffes af de Straaler, som have forladt C parallelt med
Instrumentets Plan og under en Vinkel v. Men disse Straa-
ler maa atter være komne til C i samme Plan og med
Retningen 8C. Findes der nu i denne Retning en Stjerne
paa Himlen, saa vil dens Billede altsaa sees i Kikkerten,
men i Retningen DH. Det vil altsaa see ud, som om Stjer-
nen var lige ifærd med at gaa ned bag Horizonten. Da
Kikkertens Synsfelt omspænder mere end et Punkt af G,
vil man ogsaa kunne see de Stjerner, som findes i omtrent
samme Retning som 8, og ved at skyde Viseren CE lidt
frem eller tilbage, kan man faa enhver af dem til netop at
vise sig Ege i Horizonten. Vil man have en Stjerne med
betydelig større Høide til at vise sig i Horizonten, skyder
man blot Viseren henimod B, hvorved Speilet C dreies saa-
ledes, at det nærmer sig mere til at blive lodret.
Lad os nu antage, at vi have faaet en bestemt Stjerne,
f. Ex. 8, trukket nøiagtig ned til Horizontlinien, som jo sees
gjennem den ubelagte Halvdeel af GI Lad os kalde den
Vinkel, vi maatte dreie Viseren bort fra Kanten CA for at
opnaa dette, n. Da Speilet G er parallelt med AC, vil Vin-
kelen mellem de to Speile, eller Vinkelen ved F altsaa
ogsaa være = n. Den ubekjendte Vinkel mellem Stjernen,
Øiet og Horizonten eller, hvad der paa Grund af Stjernens
uhyre Afstand bliver ganske det Samme, Vinkel SDH, kalde
vi m. Nu kan man let af n finde m.
Ved C* haves nemlig 3 lige store Vinkler v, to sammen-
hørende Lysstraalevinkler med Speilet og den enes Topvinkel.
Nu faaes ved Betragtning af Trekant CGF, idet vi erindre,
at Vinkelsummen i en Trekant er 180 Grader: