Om Tidens Udmaaling og Inddeling

Ill kerten og den ubelagte Deel af Speilet G ud over Søen mod den fjærne Horizont, saa vil Sigtelinien DH NViXQ om- trent vandret. Grjennem Kikkerten seer man imidlertid til- lige lidt af den belagte Deel af Speilet G, og de Lys- straaler, som herfra møde Øiet, maa være komne fra C; thi de forlade G under en Vinkel af 60 Grader og parallelt med Instrumentet, og de maa derfor ogsaa være komne til G under en saadan Vinkel og parallelt med Instrumentet. Naar Viseren CE er stillet som paa Tegningen, vil Midten af G træffes af de Straaler, som have forladt C parallelt med Instrumentets Plan og under en Vinkel v. Men disse Straa- ler maa atter være komne til C i samme Plan og med Retningen 8C. Findes der nu i denne Retning en Stjerne paa Himlen, saa vil dens Billede altsaa sees i Kikkerten, men i Retningen DH. Det vil altsaa see ud, som om Stjer- nen var lige ifærd med at gaa ned bag Horizonten. Da Kikkertens Synsfelt omspænder mere end et Punkt af G, vil man ogsaa kunne see de Stjerner, som findes i omtrent samme Retning som 8, og ved at skyde Viseren CE lidt frem eller tilbage, kan man faa enhver af dem til netop at vise sig Ege i Horizonten. Vil man have en Stjerne med betydelig større Høide til at vise sig i Horizonten, skyder man blot Viseren henimod B, hvorved Speilet C dreies saa- ledes, at det nærmer sig mere til at blive lodret. Lad os nu antage, at vi have faaet en bestemt Stjerne, f. Ex. 8, trukket nøiagtig ned til Horizontlinien, som jo sees gjennem den ubelagte Halvdeel af GI Lad os kalde den Vinkel, vi maatte dreie Viseren bort fra Kanten CA for at opnaa dette, n. Da Speilet G er parallelt med AC, vil Vin- kelen mellem de to Speile, eller Vinkelen ved F altsaa ogsaa være = n. Den ubekjendte Vinkel mellem Stjernen, Øiet og Horizonten eller, hvad der paa Grund af Stjernens uhyre Afstand bliver ganske det Samme, Vinkel SDH, kalde vi m. Nu kan man let af n finde m. Ved C* haves nemlig 3 lige store Vinkler v, to sammen- hørende Lysstraalevinkler med Speilet og den enes Topvinkel. Nu faaes ved Betragtning af Trekant CGF, idet vi erindre, at Vinkelsummen i en Trekant er 180 Grader: