Om Tidens Udmaaling og Inddeling

.alts aa 2v -j- 2n = 120°. Men af Trekant C GD faaes 2v -j- w = 120°. Altsaa er m = 2n eller: Stjernens Høide over Horizonten er dobbelt saa stor som Viserens Vinkel med Kanten CA. Man behøver altsaa blot at inddele AB i Grader osv., skrive 0 ved A og regne hver Grad for 2, saa at man i Stedet for 60° skriver 120° ved B. Viseren vil da umiddelbart pege paa det Tal, der angiver den „nedtrukne“ Stjernes Høide. Da Øiet som oftest er flere Fod over Havfladen, er Sigtelinien til Horizonten eller Kimingen aldrig ganske vandret. Kjender man Øiets Høide, er det imidlertid let at beregne, hvor meget man sigter nedad, eller den saakaldte Kimingsdalin g. Denne Vinkel maa selvfølgelig trækkes fra den fundne Høide, ligesom man maa foretage endnu en lille Rettelse for Lysstraalernes Bøining i Atmosfæren eller den saakaldte Refraction. Disse og flere Spørgsmaal maa vi imidlertid her forbigaa. Derimod gaa vi nu over til kort at paavise, hvorledes Sømanden ved Sextantens og Chronometerets Hjælp formaaer at bestemme sin Plads paa Havet, eller, hvad der bliver det Samme, sin Længde og Brede. Fig. 28. Lad os antage, at et Skib er afgaaet fra London for at seile til New York! For gunstig Vind og med smukt Veir er det staaet „Kanalen“ ud; men kort Tid efter overfaldes det af en Storm, bliver forslaaet af sin Cours og omtumles saaledes, at man, da det tre Dage efter stiller af og atter bliver smukt V eir, ikke har nogen Anelse om, hvor man er. Capitainen har imidlertid i London skaffet sig nøie Besked om, hvor mange Minuter og Secunder hans Chronometer er forud eller bagefter i Forhold til Tiden i Greenwich, samt hvor mange Secunder det taber eller vinder i Døgnet. Han kan altsaa i ethvert Øieblik angive nøiagtigt, hvad Klokken er i Greenwich.