Om Tidens Udmaaling og Inddeling
Forfatter: K. Kroman
År: 1882
Forlag: Andr. Fred, Høst & Søn
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 114
UDK: 529
DOI: 10.48563/dtu-0000300
Emne: Særtryk af Industriforeningens Maanedsskrift
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
51
Om Tidens Udmaaling og Inddeling.
Af Dr. phil. K. K roman.
(Efter tre Foredrag i Industriforeningen.)
I.
Naar man nu til Dags taler om Tid, taler man om
.Noget, som Alle forstaa sig paa, som ikke volder Nogen
Spor af Bryderi, og som man næppe kan tænke sig nogen-
sinde har forholdt sig anderledes. Skal man til en bestemt
Tid være paa et bestemt Sted, saa trækker man blot sit Ur
en Gang eller to op af Lommen for at sikre sig; er det os
af overordentlig Vigtighed at møde i rette Tid, sammen-
ligner man blot Dagen i JForveien sit Ur med et eller andet
af de „Regulatorure“, sow man kan see hos enhver større Ur-
mager, og man har dermed gjort, hvad man behøver. Saa let
har Spørgsmaalet om Tiden imidlertid ikke altid været at løse.
og selv den Dag idag kan der endnu blive Tale om Vanske-
ligheder. Saaledes for at tage et Exempel: Naar Klokken
er 12 Middag i Kjøbenhavn, er den, som man veed, en heel
Deel mere i Rusland;’ i St. Petersborg er den allerede 11
Minuter over 1; derimod er det endnu Formiddag i Eng-
land, paa St. Paulskirken i London er Klokken kun 9 Mi-
nuter over 11 og i Dublin mangler den endnu 16 Minuter i
11. Det er sikkert de fleste Læsere bekjendt, at for hver
Grad, en By ligger vestligere end Kjøbenhavn, er dens
Klokkeslet 4 Minuter mindre; for hver Grad,, en By ligger
østligere end Kjøbenhavn, er dens Klokkeslet 4 Minuter
større end det samtidige kjøbenhavnske. Teløgraferer man
derfor om Middagen fra Kjøbenhavn til New York i Ame-
rika, saa skeer det Pudsige, at Telegrammet ankommer der
den samme Dag omtrent Kl. 6 om Morgenen; havde vi
telegraferet til Bagindien, var Telegrammet derimod først
kommet til sit Bestemmelsessted omtrent Kl. 6 om Aftenen.
Men gaa vi et Skridt videre, støde vi paa en af de an-
tydede Vanskeligheder. Lad os antage, at vi telegraferede
til en eller anden Plads ved JBeringsstrædet, det bekjendte
Stræde, der skiller Asien fra A.merika! Lad os antage, at
vi kunde telegrafere directe dertil saa vel over England og
Amerika som over Rusland og Asien! Det nævnte Stræde
ligger netop 180 Grader eller en halv Omgang østligere og
6