Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

124 Paa denne Maade have Jamin og Quincke vist, at det af Fresnel fundne Udtryk for J, der er det samme som det ovenfor udledede, fuldstændig stemmer med Erfaringen. Fresnel har paavist denne Overensstemmelse i et særligt Tilfælde. Det fremgaar af den fundne Formel, at man ved en enkelt fuldstændig Tilbagekastning af plansat Lys kun i Legemer med meget store Brydningsforhold (som Diamant) kan faa det kredssat, hvorimod man altid kan opnaa dette ved flere Til- bagekastninger. Fresnel dannede derfor af Crownglas med Brydningsforholdet 1,51 rette Prismer, hvis Grundflader vare Flg. 64. Parallelogrammer med de spidse Vinkler, A og C, lig 541°. Falder nu en Straale vinkelret ind paa den ene Flade AB, saa vil den efter to Tilbagekastninger under Indfaldsvinkler paa 54|° træde ud vinkelret paa den anden Flade CD. Var tillige Straalen plansat under en Vinkel af 45° med Indfaldsplanen, saa skulde den efter Beregningen træde ud som kredssat (nemlig med en Faseforskjel af 2 x 135°). Det viste sig ogsaa, at Straalen, iagttaget i et Polariskop, ikke viste Spor af Plansætning, og at den, efter paa ny at være tilbagekastet paa samme Maade i et andet lignende Parallelepipedum, var plansat vinkelret paa den oprindelige Svingningsplan, idet Faseforskjellen nu ved at fordobles var bleven et ulige Multiplum af n eller 180° (nemlig 4 x 135°). Ved Lysets Tilbagekastning fra blanke Metalflader fremkommer der ligeledes en ejendommelig Svingningstilstand, som først har været undersøgt af Brewster og efter ham af flere andre Fysikere. Naturligt Lys viser sig efter Tilbage- kastningen delvis plansat, og efter mange Tilbagekastninger i den samme Indfaldsplan kan det blive fuldstændig plansat vinkelret paa Indfaldsplanen. Plansat Lys bliver efter Tilbage- kastningen elliptisk polariseret, og Forskjellen mellem Faserne