Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

123 Forskydes dernæst ved Omdrejning af Mikrometerskruen det bevægelige Prisme i Retningen JDC, saa forskydes den mørke Stribe til samme Side, og Lyset i Midtlinien hører op at vise sig plansat, idet der nu er en (positiv) Faseforskjel imellem de i Retning af Midtlinien og vinkelret derpaa gaaende Sving- ninger. Efter en Omdrejning af m Delinger paa Skruetromlen er denne Faseforskjel imidlertid voxet til %, og nu er Lyset i Midtlinien atter plansat, men i et andet Azimuth, nemlig 180°—a. Efter en Omdrejning af Delinger, ses atter den mørke Stribe i Midtlinien, og Svingningerne Azimuth er da paa ny a. Imidlertid svarer der til de forskjellige Farver ikke nøj- agtig det samme Antal Delinger, hvorfor den mørke Stribe nu viser sig farvet, med mindre man, hvad der ofte er det rigtigste, udfører Forsøget med enkeltfarvet Lys. Efter at man saaledes har bestemt Størrelsen m for en Kompensator, kan man benytte den i Forbindelse med et Po- lariskop til Bestemmelse af Svingningstilstanden i det elliptisk polariserede Lys. Skulle vi saaledes undersøge det fuldstændig tilbagekastede Lys, saa stilles Kompensatorens Paralleltraade i Indfaldsplanen, og Skruetromlen omdrejes, indtil Lyset i Midt- linien atter viser sig plansat. Man mærker sig Antallet af Delingerne paa Skruetromlen og den Vinkel, som Svingnings- planen af det plansatte Lys danner med Paralleltraadene. Tangens af denne Vinkel vil da give Forholdet imellem Ampli- tudens to Komposanter vinkelret paa og i Retning af Parallel- traadene, men i det her betragtede Tilfælde vil man finde, at man altid vil kunne føre Svingningsplanen tilbage til samme Azimuth som i den indfaldende Straale, hvilket viser, at det nævnte Forhold ikke har forandret sig ved Tilbagekastningen. Har man samtidig aflæst m' Delinger paa Skruetroinlen, saa vil Faseforskjellen J, som ved Kompensatoren er forøget med —--jr, være bestemt ved A -I——zr lig Nul (eller et Multiplum