Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

122 i Laaget kan ved to Skydere indsnævres til en Spalte, i hvis Midte to Paralleltraade ere anbragte meget nær ved hinanden. Ender Laaget er Prismet AB befæstet med den optiske Axe parallel med Traadene, medens det andet Prisme kan forskydes ved en med CD parallel Mikrometerskrue frem eller tilbage i Retningen CD. Er Skruetromlen netop indstillet paa Nul- punktet, saa ere de to Kilers Tykkelser i et Gjennemsnit midt imellem Paralleltraadene lige store. En paa AB vinkelret indfaldende Lysstraale vil i det første Prisme dele sig i en ordentlig og en ejendommelig brudt Straale, af hvilke den første har den største Hastighed. I det andet Prisme derimod byttes Forholdet om, idet den ordentlig brudte Straale her gaar over til at blive ejendommelig brudt og omvendt. Naar altsaa Straalen gaar igjennem en større Tykkelse af det første Prisme end af det andet, saa ville de Svingninger, som tilhøre den ordentlig brudte Straale i det første Prisme, og som gaa i Retningen AB, forplante sig med den største Hastighed igjennem de to Prismer og derfor i den udtrædende Straale have en større Fase end de andre Sving- ninger. Er altsaa Mikrometerskruen stillet paa Nulpunktet, saa vil Faseforskjellen for Svingningerne parallel med Traadene og vinkelret derpaa være Nul i de Straaler, der ere passerede midt imellem de to Paralleltraade, men positiv i dem, der træde ud nærmere ved 7), og negativ i Straalerne til den anden Side. Lader man nu de indfaldende Straaler være plansatte i en Plan, som danner Vinklen a med Paralleltraadene, og iagttages de udtrædende Straaler gjennem et Nicols Prisme med Dele- kreds, saa vil man, naar Mikrometerskruen er stillet paa Nul- punktet, se en mørk Stribe midt imellem Paralleltraadene ved en bestemt Stilling af Polariskopet, medens derimod det til- grænsende Felt vedbliver at være lyst under Polariskopets Om- drejning. Polariskopet viser altsaa, at Lyset i Midtlinien er plansat, og bestemmes Svingningsplanens Azimuth ved Polari- skopet, findes den lig <z, ligesom for de indfaldende Straaler.