Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

121 „2 2æyC0S 4 _ sin2J. Æ2 B2. AB Banen er altsaa i Almindelighed en Ellipse, og Lyset siges derfor at være elliptisk polariseret. Naar Komposanterne ere lige store (A = B), og Faseforskjellen tillige netop er eller et ulige Multiplum af (cos J = 0), saa bliver Banen en Cirkel, og Lyset kaldes da cirkulært polariseret eller kreds s at. Gaar Bevægelsen i Banen, iagttaget fra Øjet, som modtager Lysstraalen, i Retning «med Uret», siges Lyset at være kredssat til højre, i modsat 1 ilfælde til venstre. Er endelig Faseforskjellen 0 eller et Multiplum af tt, saa gaa Svingningerne over til at blive plansatte, idet Ellipsens Ligning da reduceres til Bx — Az.Ay^ hvor øverste Fortegn svarer til J = eller et lige Multiplum af tt, og nederste Fortegn til j = (2p + l)7T, et ulige Multiplum af n. I det første Tilfælde er Svingningsplanens Vinkel med Indfaldsplanen den samme som i den indfaldende Straale eller a, i det andet 1 il- fælde er den — a eller, hvad der er det samme, 180° — a. Undersøger man det elliptiske polariserede Lys med et Polariskop, forholder det sig ikke anderledes end som delvis plansat Lys, og, hvis det er cirkulært polariseret, som naturligt Lys. Der udkræves derfor et særligt Apparat til Undersøgelsen af denne Svingningstilstand, og et saadant have vi i B abi net s Kompensator. Denne bestaar af to, som et Dobbeltprisme sammensatte, svagt kileformede Plader af Bjergkrystal. I den ene af disse AB er den optiske Axe vinkelret paa t Tegningens Plan og parallel med den p — -1/? brydende Kant, i den anden CD er (' ■ B Axen parallel med CD og vinkelret Fjg 63 paa den brydende Kant. Dette Dob- beltprisme er anbragt i en lille Kasse af Messingblik lige foi to runde Aabninger i Bunden og Laaget af Kassen. Aabningen