Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

137 Newton fandt nu, at Luftlagenes Tykkelse ved de lyse Ringe forholdt sig som de ulige Tal 1, 3, 5 og ved de mørke som de lige Tal 0, 2, 4 . . at Luftlagenes Tykkelse var mindst for violet, størst for rødt, at Ringenes Farver i Dagslyset vare følgende: lste Ring, sort, blaat, hvidt, gult, rødt, 9den __ , violet, blaat, grønt, gult, rødt, 3die — purpur, blaat, grønt, gult, rødt, 4de — , grønt, rødt, 5te — , blaagrønt, rødt, 6te — , blaagrønt, blegrødt, 7de — , blaagrønt, rødlig hvidt, at Ringene bleve mindre, naarMellemrummet var udfyldt med Vand i Steden for Luft, og endelig at Ringene bleve større, naar de iagttoges i en skraa Retning. I gjennemgaaende Dagslys ses ligeledes Farveringe, men med de komplementære Farver, stærkt blandede med hvidt, hvorved Ringene blive meget utydeligere. Berøringspunktet selv ses hvidt. For at forklare disse Forsøgsresultater ved Bølgetheorien ville vi først betragte Vexelindgrebet af to plane Bølger, hvor Forplantningsretningen, Svingningsretningen og Svingningstiden ere de samme. Betegnes Svingningstiden ved Bølgelængden ved Z, saa antages for Tiden t og Koordinaten æ Svingnings- udslaget i den første Bølge bestemt ved (t X \ ~T —T] og i den anden ved ° / , I \ ( t x 4- o \ y‘ = a'cos I-y?---------—I ’ idet a og a' ere de positivt regnede Amplituder og 2;r — den konstante Faseforskjel imellem de to Bølgebevægelsers Sving- ninger. Denne Faseforskjel kan betragtes som fremkommen