Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

5 breder sig lidt mere ud, idet det bliver mindre skarpt, men selvfølgelig falder der gjennem den større Aabning ogsaa mere Lys paa Billedet. Tænker man sig i et mørkt Rum et Straalepunkt anbragt foran et uigennemsigtigt Legeme, ville ingen af de fra Straalepunktet udgaaende retliniede Lysstraaler trænge ind i hele det Rum bag ved Legemet, som er begrænset af en Kegleflade, der har sit Toppunkt i Straalepunktet og tangerer Legemet. Dette mørke Rum kaldes Legemets Skyggekegle. Naar Lysstraalerne opfanges paa en bag ved Legemet stillet Flade, saa fremkommer der paa denne i Skyggekeglens Skjæ- ring med Fladen en Skygge, hvis Omrids er det paa Fladen projicerede Billede af Legemets Omrids. Undertiden forstaas ogsaa ved Skyggen selve Skyggekeglen. Fig. 2. I Steden for det tænkte Straalepunkt kunne vi nu sætte et lysende Legeme, hvis Straalepunkter da frembringe hver sin Skyggekegle. Indenfor et vist Rum ville alle disse Skygge- kegler skjære hinanden, og der vil her være fuldstændig Mørke; udenfor dette Rum blive de hinanden skjærende Skyggekegler færre og færre, indtil de endelig forsvinde ved en bestemt Grænse, som er alle Skyggekeglernes Indhylningsflade, og