Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

6 udenfor denne Grænse er Rummet da fuldt belyst. Den Skygge, som Skyggegiveren kaster paa en Flade, er derfor dels en fuldkommen mørk Fuldskygge, dels en Halvskygge, som begynder ved Fuldskyggens Grænser og derfra bliver mindre og mindre mørk, indtil den umærkelig forsvinder ved Skygge- keglernes Indhylningsflade. Set fra Halvskyggen vil Lysgiveren vise sig delvis formørket. Omstaaende Figur viser en lysende Kugle, som beskinner to mørke Kugler, hvoraf den ene er større, den anden mindre end Lysgiveren. Det bemærkes, at der paa Skyggegiverne selv falder saavel Fuldskygge som Halvskygge. Lysinaaling (Fotometri). Vi kunne ved Sansningen gjøre Forskjel paa Styrken af forskjellige Lysindtryk fra forskjellige Straalepunkter, og vi henføre da det stærkere Indtryk til en større Lysmængde. En egentlig Maaling af disse Lys- mængder kunne vi dog ikke udføre umiddelbart ved Sansningen, hvorimod vi temmelig nøjagtig kunne sanse Ligestorheden af to lige stærke Lysindtryk, i det mindste naar de iagttages samtidig og der ingen Farveforskjcl er tilstede. Ved Bestem- melsen af Forskjellen imellem to Lysmængder maa vi derfor have det i vor Magt, at kunne forandre den ene af dem eller dem begge vilkaarlig, og det bliver da først den th e ore ti ske Lysmaalings Opgave at bestemme Størrelsen af disse For- andringer. Ved et selvlysende eller belyst Legemes «Lysstyrke» forstaas den med en vilkaarlig Enhed maalte Lysmængde, som hele Legemet i Tidsenheden udstraaler til alle Sider. Dets «Klarhed» er den Lysmængde, som i Tidsenheden udgaar fra hver Flade enhed af Legemets Overflade. Endvidere for- staas ved «Belysning» den Lysmængde, som i Tidsenheden falder paa Fladeenheden af et Legemes Overflade. Belysningen er altsaa uafhængig af den belyste Flades Beskaffenhed, hvor- imod den Klarhed, som Fladen faar ved Belysningen, i en