Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

væsentlig Grad afhænger af Fladens Forhold til Lyset. En belyst fuldkommen sort Flade har saaledes ingen Klarhed. Vi ville nu betragte Lysgivere, som ere omgivne af et fuldkommen gjennemsigtigt og ensartet Medium, og antage først, at Lysgiveren er et enkelt Straalepunkt. Paa enhver Flade, som helt omgiver dette Straalepunkt, vil der, naar dets Lysstyrke er jC, falde Lysmængden L i hver Tidsenhed. Antages Straalepunktet at udsende lige meget Lys i alle Ret- ninger, og antages den omgivende Flade at være en om Straalepunktet som Centrum beskreven Kugleflade med Ra- dius a, saa vil der paa hver Fladeenhed af denne Kugleflade falde Lysmængden -——. Dette er altsaa Udtrykket for Kugle- fladens Belysning, og vi se saaledes, at den Belysning, som et Straalepunkt frembringer paa en Flade, der er vinkelret paa Lysstraalerne, forholder sig omvendt som Kvadratet af Fladens Afstand fra Straalepunktet. Et Fladeelement AB, hvis Nor- mal danner «Indfaldsvinklen» i med Lysstraalerne, vil kun mod- £—----------LA/* tage de Straaler fra Straalepunktet S, som ere gaaede igjennem AC, Projektionen af AB paa en Kugleflade om 8. Belysningen af AB vil altsaa forholde sig til Belysningen af AC, som AC til AB, det er, som Cosinus af Indfaldsvinklen, idet ^4(7 — AB cos i. Betragte vi dernæst i Steden for et Straalepunkt en lille Del af et lysende Legemes Overflade, saa indtræder her den Forskjel, at den udstraalede Lysmængde nu ikke er den samme i alle Retninger, men afhænger af «Udstraalingsvinklen» eller den Vinkel, Lysstraalerne danne med det lysende Flade- elements Normal. Er Legemet ikke selvlysende, saa kan der ikke angives nogen almindelig gjældende Lov for denne Af- hængighed, hvorimod en saadan let kan findes for de selv- lysende Legemer, idet vi alene behøve at holde os til den