Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

8 Kjendsgjerning, at ethvert selvlysende Legeme, hvis Klarhed overalt er den samme, ses som en ensformig lysende Flade. Betragte vi f. Ex. i Mørke en glødende, firkantet Jernstang, saa kunne vi ikke skjelne dens Kanter, fordi alle dens synlige Flader ses lige lyse. Er altsaa i Fig. 3 A B et selvlysende Fladeelement, saa vil det sende den samme Lysmængde til et Punkt S som Elementets Projektion AC, naar Klarheden i AC og AB er den samme, hvoraf følger, at Mængden af det af et selvlysende Fladeelement udstraalede Lys er proportional med Cosinus af Udstraalingsvinklen. Sammenholde vi nu de saaledes fundne Love for Belys- ningen og Udstraalingen, saa se vi, at den Belysning B, som et selvlysende Fladeelement s kaster paa et andet Fladeelement i Afstanden a, vil kunne udtrykkes ved g B = K— cos u cos i.................(1) a2 naar u og i ere Udstraalings- og Indfaldsvinklerne og K er en af det selvlysende Fladeelements Klarhed afhængig Konstant. Dette Udtryk kan ogsaa gives en anden Form, naar det bemærkes, at den tilsyneladende Størrelse, som vi ville betegne ved o, af det selvlysende Fladeelement s, set fra det belyste Element, er Projektionen af s paa en om det belyste Element som Centrum beskreven Kugleflade med Radius 1. g Altsaa er <7 = — cos u, som indsat i ovenstaaende Ligning a2 co giver B = Kg cos i....................(2) Heraf ses, at naar vi betragte en selvlysende Flade, hvis til- syneladende Størrelse (<r) er 1, saa vil, da Straalerne falde vinkelret paa Øjets Pupil (/ = 0), Belysningen af vort Øje være lig K. Denne Konstant kaldes derfor ogsaa den lysende Flades «tilsyneladende Klarhed». Denne er altsaa alene afhængig af Lysgiverens egen Klarhed og uafhængig af dens Afstand fra Øjet; en Aftagen af dens tilsyneladende Klarhed,