Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

9 naar Afstanden voxer, er derfor et Tegn paa, at Mediet, hvor- igjennem Lysgiveren ses, ikke, saaledes som vi i Beregningen have forudsat, er fuldkommen gjennemsigtigt. Det maa dog her bemærkes, at naar Lysgivere, som f. Ex. Stjernerne, ere saa langt fjernede, at deres tilsyneladende Størrelse bliver for lille til at kunne iagttages, saa kan Øjet heller ikke længere bedømme deres tilsyneladende Klarhed, men kun den hele Lys- mængde, det modtager fra dem, hvilken Lysmængde, som svarer til det, vi kalde Lysgiverens Glans, selvfølgelig aftager med voxende Afstand efter den bekjendte Lov. Den Forbindelse, som er imellem en Lysgivers tilsyne- ladende og dens virkelige Klarhed kan findes paa følgende Maade. En selvlysende Kugle med Radius r og den konstante Klarhed k har Lysstyrken L = 47rr2Z;. I en meget stor Af- stand a kan denne Kugle betragtes som et Straalepunkt, og den vil altsaa paa en paa Straalerne vinkelret Flade frembringe Ti Belysningen —- — = — k. Kuglens tilsyneladende Størrelse <r5 ^»2 set fra denne Afstand, er imidlertid —, saa at Belysningen ogsaa ifølge (2) vil kunne udtrykkes ved • Heraf følger k — Ku. Forholdet imellem den virkelige Klarhed k og den tilsyneladende Klarhed K er altsaa lig det kon s tante Tal tt. Da K alene afhænger af k, naar Legemet er selvlysende, gjælder denne Sætning ikke alene for det her betragtede Tilfælde, men ganske i Almindelighed for alle selv- lysende Legemer. For den experimentale Lysmaaling stiller der sig Op- gaver af forskjellig Art, saaledes som Bestemmelse af de For- andringer, Lysmængden i et Straalebundt lider ved Tilbage- kastning, Spredning, Brydning og Gjennemgang gjennem Le- gemerne, Bestemmelse af Stjernernes. Glans, Bestemmelse af Lysgiveres Lysstyrke og Klarhed. Vi maa her indskrænke os til denne sidste Opgave. Naar en Lysgiver ikke udsender lige