Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

10 meget Lys i alle Retninger, har man at bestemme dens «Lys- evn e» i forskjellige Retninger, hvorved forstaas den Belysning, Lysgiveren frembringer paa en paa Straalerne vinkelret Flade i Enhed af Afstand og i en bestemt Retning. Den største Vanskelighed ved Lysmaalinger er Valget af det Normallys, hvis Lysstyrke, Lysevne eller Klarhed vi ville benytte som Enhed ved Maalingerne, idet det maa kunne lade sig reproducere saa nøjagtig som mulig baade af Iagttageren selv og af andre. Som Normallys har man benyttet Spermacet-, Vox- eller Stearinlys af bestemt Vægt, eller Moderatør-Olie- lamper, hvis Olieforbrug bestemmes samtidig med Lysmaalin- gerne. De Lysmaalere eller Fotometre, som sædvanlig an- vendes, ere følgende. Rumford's Lysmaaler er en hvid Skjærm, foran hvilken er stillet en smal, ikke blank Cylinder. Begge disse opstilles vertikalt i et mørkt, helst sortmalet Værelse, og de to Lys- givere , man vil sammenligne, anbringes i nogen Afstand fra Skjærmen saaledes, at man paa denne ser Cylindrens to Skygger tæt ved Siden af hinanden. Lysgivernes Afstande fra Skjærmen afpasses nu saaledes, at disse to Skygger vise sig lige mørke. Skjærmen vil da belyses lige stærkt af enhver af E , E' Lysgiverne, og da denne Belysning er — for den ene og for den anden, naar E og E' ere de to Lysgiveres Lysevner, a og a‘ deres Afstande fra Skjærmen, saa vil man altsaa have E E‘ a2 a'2 ’ Heraf ses, at de to Lysgiveres Lysevner forholde sig ligefrem som Kvadraterne af deres Afstande fra Skjærmen. Bouguer’s Lysmaaler er en hvid Flade, som er delt i to Dele ved en sort, paa Fladen vinkelret stillet Skjærm. De to Lysgivere stilles saaledes, at de belyse hver sin Del af Fladen, og saaledes at de to Dele vise sig lige lyse. For-