Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

11 Fig. 4. holdet imellem deres Lysevne bestemmes da ligesom ved det foregaaende Forsøg. Det samme Princip er benyttet i Ritchie’s Lysmaaler, som i den Form, der nu benyttes hyppigst, er et indvendig sværtet, firsidet Rør, i hvis Midte er anbragt et med et ombøjet Stykke hvidt Papir belagt retvinklet Prisme abc. Oven over dettes Kant b er i Rørets Væg anbragt et vertikalt Rør, hvori- gjennem man kan iagttage Kanten. De to Lysgivere indstilles en foran hver af Rørets aabne Ender i saadanne Afstande, at man ved at se ned igjennem det vertikale Rør ikke kan skjelne Kanten imellem de to hvide, belyste Flader. Fladerne ere da lige stærkt belyste, og Lysgivernes Lysevner forholde sig følgelig som Kvadraterne af deres Afstande fra Kanten. En lignende Methode bestaar i at opstille et med ombøjet hvidt Papir belagt retvinklet Prisme med Kanten vertikalt i det mørke Værelse og belyse enhver af de to Flader med en Lys- giver, hvis Straaler falde vinkelret paa den ene Flade og ikke naa den anden. Kanten iagttages i nogen Afstand igjennem et indvendig sværtet Rør, og Maalingerne udføres paa samme Maade som før. Bunsen’s Lysmaaler er et paa en Ramme udspændt Stykke Papir, i hvis Midte er sat en Plet med Olie eller Stearin. Denne Ramme er anbragt midt i en aaben Cylinder, med Pa- piret vinkelret paa Axen, og i Cylindrens Sider ere to’ Huller i lige store Afstande fra Papiret. Cylindren er i Reglen stillet paa en horisontal Maalestok, hen ad hvilken den kan forskydes, medens de to Lysgivere ere anbragte ved Maalestokkens Ender. Det saaledes fra begge Sider belyste Papir iagttages gjennem det ene af Cylindrens Huller, og imidlertid forskydes Cylindren, indtil Oliepletten netop synes at forsvinde. Ere de to Lys- giveres Lysevne E og E‘, deres Afstande fra Papiret a og a\