Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

12 saa ere de Belysninger, de frembringe paa den ene, vi antage E E' den forreste, Side af Papiret og paa den anden Dernæst iagttages Oliepletten igjennem det andet Hul, og Cylindren flyttes atter, indtil Pletten forsvinder. Ere nu Lys- givernes Afstande fra Papiret b og b‘, saa vil Belysningen af E‘ Papiret for fra, paa den mod Øjet vendte Side, være og E bag fra . Da nu i begge disse Forsøg Forholdet imellem Papirets Belysning for fra og bag fra maa være det samme, , E E' E' E . „ E ab saa maa man nave : —- = 77^-: tt hvoraf = —7- . cz2 a 2 6 2 o2 E' a'b' Maalingerne efter en hvilkensomhelst af disse Methoder kunne kun udføres nogenlunde nøjagtig, naar de to Lysgivere ikke ere forskjellige i Henseende til Farve, og selv i dette Til- fælde er Nøjagtigheden ikke meget stor. Med Rumfords Lys- maaler kan den ene Skygge ikke skjelnes længere, naar de to Lysgivere have lige Lysevne og den ene Lysgivers Afstand fra Skjærmen er fra 8 til 11 Gange større end den anden. Fejlen ved den enkelte Lysmaaling kan derfor beløbe sig til omtrent 1 Procent og det temmelig uafhængig af Belysningens Størrelse, dog bliver Fejlen større saavel ved en meget stærk, som ved en meget svag Belysning. Naar de to Lysgiveres Lysevne er ens i alle Retninger, forholder deres Lysstyrke sig som deres Lysevne. Dette er ogsaa sædvanlig Tilfældet med Flammer, selv om disse ere flade, idet nemlig Flammer i Reglen ere temmelig gjennem- sigtige, saa at alle Flammens lysende Partikler kunne udsende deres Lysstraaler frit i alle Retninger. To Lysgiveres Klarhed kan findes ved at beregne deres tilsyneladende Størrelse, sete fra den Skjærm, hvorpaa de under samme Indfaldsvinkel kaste lige stor Belysning, idet deres Klarhed da, ifølge (2), vil forholde sig omvendt som deres tilsyneladende Størrelse. Det er ved Sammen- ligningen af meget forskjellige Klarheder, f. Ex. Sollysets