Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse
Forfatter: L. Lorenz
År: 1876
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 190
UDK: 535 Lor TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000077
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
13
med en sædvanlig Flammes, ofte nødvendigt at begrænse den
stærkere Lysgivers Straaler ved at lade dem passere en Skjærm
med en lille Aabning. Er denne ikke større, end at den set
fra den hvide Skjærm viser sig lysende paa hele sit Gjennem-
snit, saa bliver Forsøget at beregne lige som før, kun med
den Forskjel, at man har at sætte Aabningens tilsyneladende
Størrelse i Steden for hele Lysgiverens. Af det, som ovenfor
er anført om Flammer, fremgaar det, at en flad Flammes Klarhed
er mindst paa den brede Flade, og at en større Flamme maa
have en større Klarhed end en mindre af samme Beskaffenhed.
Lysets Tilbagekastning (Reflexion). Enhver jævn Flade kaster
en Lysstraale for en Del regelmæssig eller spejlende
tilbage. Dette er især Tilfældet med de meget blanke eller
spejlende Overflader, som vi finde i Naturen hos Vædsker og
mange Krystaller, og som ved Kunst kunne frembringes ved
Polering af Metaller, Glas og andre Legemer. Ved vore sæd-
vanlige Glasspejle, som paa Bagsiden ere belagte med Tina-
malgam, fremkommer der Tilbagekastninger fra begge Flader,
hvilket derimod undgaas ved Glasspejle, som paa Bagsiden ere
matslebne og sværtede, og ved Metalspejle, som man danner
af Spejlmetal (Cu*Sn), af Staal eller ved at udfælde Sølv eller
Guld paa poleret Glas og derefter polere Metalfladen.
Den fra et Fladeelement regelmæssig tilbagekastede Lys-
straale ligger i samme Plan som den indfaldende Straale og
Fladeelementets Normal (Indfaldsloddet), og Vinklen mellem de
to Straaler halveres af Normalen. Udfaldsvinklen eller
den tilbagekastede Straales Vinkel med Normalen er altsaa lig
Indfaldsvinklen. Denne Lov gjælder dog kun under For-
udsætning af, at Mediet, hvori det indfaldende og tilbagekastede
Lys bevæger sig, er isotropt, det vil sige, har i alle Ret-
ninger de samme fysiske Egenskaber, hvortil ogsaa hører dets
Evne til at forplante Lyset. Mange Legemer, f. Ex. Krystaller,
ere imidlertid anisotrope eller have forskjellige Egenskaber
i forskjellige Retninger. Fra saadanne Legemers Overflade