Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

Forfatter: L. Lorenz

År: 1876

Forlag: C.A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 190

UDK: 535 Lor TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000077

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 204 Forrige Næste
13 med en sædvanlig Flammes, ofte nødvendigt at begrænse den stærkere Lysgivers Straaler ved at lade dem passere en Skjærm med en lille Aabning. Er denne ikke større, end at den set fra den hvide Skjærm viser sig lysende paa hele sit Gjennem- snit, saa bliver Forsøget at beregne lige som før, kun med den Forskjel, at man har at sætte Aabningens tilsyneladende Størrelse i Steden for hele Lysgiverens. Af det, som ovenfor er anført om Flammer, fremgaar det, at en flad Flammes Klarhed er mindst paa den brede Flade, og at en større Flamme maa have en større Klarhed end en mindre af samme Beskaffenhed. Lysets Tilbagekastning (Reflexion). Enhver jævn Flade kaster en Lysstraale for en Del regelmæssig eller spejlende tilbage. Dette er især Tilfældet med de meget blanke eller spejlende Overflader, som vi finde i Naturen hos Vædsker og mange Krystaller, og som ved Kunst kunne frembringes ved Polering af Metaller, Glas og andre Legemer. Ved vore sæd- vanlige Glasspejle, som paa Bagsiden ere belagte med Tina- malgam, fremkommer der Tilbagekastninger fra begge Flader, hvilket derimod undgaas ved Glasspejle, som paa Bagsiden ere matslebne og sværtede, og ved Metalspejle, som man danner af Spejlmetal (Cu*Sn), af Staal eller ved at udfælde Sølv eller Guld paa poleret Glas og derefter polere Metalfladen. Den fra et Fladeelement regelmæssig tilbagekastede Lys- straale ligger i samme Plan som den indfaldende Straale og Fladeelementets Normal (Indfaldsloddet), og Vinklen mellem de to Straaler halveres af Normalen. Udfaldsvinklen eller den tilbagekastede Straales Vinkel med Normalen er altsaa lig Indfaldsvinklen. Denne Lov gjælder dog kun under For- udsætning af, at Mediet, hvori det indfaldende og tilbagekastede Lys bevæger sig, er isotropt, det vil sige, har i alle Ret- ninger de samme fysiske Egenskaber, hvortil ogsaa hører dets Evne til at forplante Lyset. Mange Legemer, f. Ex. Krystaller, ere imidlertid anisotrope eller have forskjellige Egenskaber i forskjellige Retninger. Fra saadanne Legemers Overflade